Danmark
Land
Grad 1-2
Sværhedsgrad
6 dage, 7 dage, 8 dage
Varighed
April – september
Periode

Individuel selvguidet vandreferie ad Mols Bjerge Stien

6 vandredage, i alt ca. 100-130 km vandring
Kystvandring ad Molsruten med udsigt over Århus Bugten til Mols og Samsø
Den historiske Kalø-egn med slotsruin, gods og skove
Nationalpark Mols Bjerge med sit kuperede istidslandskab
Flotte fortidsminder, bl.a. Danmarks største runddysse Poskær Stenhus
Overnatninger i private værelser inkl. morgenmad
Bagagetransport og udførlige vandrebeskrivelser

Oplev nogle af de skønneste og meget varierede vandreruter i Østjylland på denne selvguidede vandreferie. Du vandrer fra sted til sted med en dagtursrygsæk.

Etaperne

Du følger først dele af Molsruten, som er en del af den europæiske fjernvandrerute E1, der går fra Italien til Nordkap. Denne del af turen går primært langs kysten, hvor du kan hoppe i bølgen blå, når det passer dig. Undervejs har du udsigt over Århus Bugten og Nationalpark Mols Bjerge på den anden side af vandet.

Dernæst vandrer du ad Mols Bjerge Stien, der netop er blevet certificeret som europæisk kvalitetsvandresti. Kun 20 stier i Europa har foreløbig opnået denne status. Ruten går gennem nogle af Danmarks flotteste landskaber skabt i sidste istid for 15.000 år siden. Stiens i alt ca. 60 km er delt ind i tre etaper. Derudover har vi skræddersyet en etape i Kaløskovene og besøg på Kalø Slotsruin.

Første “rigtige” etape af Mols Bjerge Stien er Kaløetapen fra Rønde til Femmøller. Først gennem Ringelmose Skov og derefter ud i det åbne landskab med en formidabel udsigt fra højdepunktet Krogrygge. Dernæst får du en forsmag på Mols Bjerges kuperede terræn.

Anden etape er Bjergetapen – en kuperet rundtur i Mols Bjerge, hvor du kommer på toppen af Agri Bavnehøj og Trehøje. Desuden kommer du forbi bl.a. dødishullet Tinghulen, Danmarks største stendysse Poskær Stenhus, den forladte landsby Toggerbo og Strandkær. Med lidt held vil du undervejs støde på de vilde heste i Molslaboratoriets ReWilding område.

Den tredje etape er Ebeltoftetapen fra Femmøller til Ebeltoft. På denne etape overlapper stien med Nordsøstien, Molsruten og Banestien mellem Gravlev og Ebeltoft. Undervejs passerer du Ørnbjerg Mølle hvis historie går mindst 500 år tilbage.

NYHED i 2023: Den sidste etape er den nye Gåsehageetape, som er en rundtur fra Ebeltoft. Endnu en varieret etape med både skov, “mangrove” og kystvandring.

Alt dette og meget mere skal du opleve på denne vandreferie.

De seks vandreetaper på denne tur er til dels officielle vandreruter og til dels tilrettet og forbedret, så du får mest muligt ud af din vandreferie.

Mulighed for at justere længderne på etaperne, så de passer til dig.

Glæd dig til en fantastisk smuk og dejlig vandreferie i vilde, vidunderlige Danmark.

 

Praktisk

Green Active Tours sørger for overnatninger med morgenmad på meget forskellige hoteller, bagagetransport samt kort, detaljerede rutevejledninger og GPX-filer til GPS.

Forlæng med mindst én overnatning i den skønne by Ebeltoft og besøg det Gamle Rådhus, Fregatten Jylland, Glasmuseet, Farvergården og indsug stemningen i de brolagte gader og på havnen.

Lignende ture:

Har du kortere tid til rådighed, tilretter vi turen for dig. Kombinationsmulighederne er mange. Kontakt os og få en snak, så vi kan lave turen så den passer bedst til dig.

Foretrækker du en gruppetur, så se her: Vandreophold på Fuglsøcentret. Her vandrer vi på Helgenæs, i Mols Bjerge og Kaløskovene.

Vi har også Dagsture i Nationalpark Mols Bjerge og omegn: se datoer for turene her Nationalparkbooking.dk

Yderligere information

MånedApril, Maj, Juni, Juli, August, September
0

Dag 0. Ankomst til Aarhus

Har du tilkøbt overnatning i Aarhus er dette bare en ankomstdag.
Ankomst og check-ind på hotel om eftermiddagen. Eller ankom i god tid, stil bagagen og gå på opdagelse i Smilets By Aarhus.

1

Dag 1. Kystvandring ad Molsruten fra Aarhus/Studstrup til Rønde

Ankomst morgen/formiddag og start på vandring.

Du følger her på første vandredag Molsruten, som er en del af den europæiske fjernvandrerute E1, der går fra Italien til Nordkap. Første etape følger kysten fra Århus til Kaløvig.

Du vælger selv hvor langt du vil vandre i dag. Ruten er mellem 15 og 31 km afhængigt af hvor du ønsker at starte vandringen. Tager du hele turen, starter du vandringen i Århus. Ellers tager du bussen til dit ønskede startsted mellem Århus og Studstrup. Under det meste af turen har du den flotteste udsigt ud over vandet med Mols på den anden side af Århus Bugten.

På vej ud af Aarhus kommer du forbi den nyetablerede bydel Aarhus Ø med Dokk1, alle de nye bygninger med bl.a. Isbjerget og den gamle Toldbod tegnet af datidens store arkitekt Hack Kampmann, der også har tegnet bl.a. Marselisborg Slot. Så går du forbi fiskeri- og lystbådehavnen med den hyggelige træskibshavn yderst.

Nedenfor Riis Skov passerer du den gamle badeanstalt Den Permanente. Her kan du tage en svalende dukkert. Det kan du faktisk mange gange i løbet af dagen, da du følger stranden det meste af vejen. Det er ikke usædvanligt at se marsvin langs kysten, og det hænder også at man ser en sæl og lejlighedsvis en delfin.

Efter at have passeret Kaløvig Bådelaug og Studstrup går turen op forbi Havskoven på vej op mod herregården Vosnæsgård. Herfra går det atter ned mod kysten til Havhusene i Løgten Bugt, og forbi den historiske Gl Løgten Strandkro. Undervejs langs stranden bør du tage den lille omvej omkring Mågeøen, som ikke engang er en ø længere. Tidevandet flytter hele tiden sandet, og i stedet for en ø, er her nu en lille indsø.

Du passerer nu sommerhusområdet ved Følle strands skønne badevand, inden det går op til Rønde – byen på bakken.

Overnatning på Rønde Vandrehjem

Vandring: ca. 15 – 31 km

2

Dag 2. Rundtur - Kaløskovene og Kalø Slotsruin

Vandreturen i dag kan justeres i længde, så du kan gå så kort eller så langt, som du selv ønsker det. Rutebeskrivelsen vil give dig forskellige muligheder.

Men én ting som du ikke må gå glip af er Kalø Slotsruin. Du kommer derud via Grevens Skanse og en lang dæmning. Når du har passeret voldgraven, befinder du dig midt i resterne af borgen, som blev opført af kong Erik Menved i år 1313. Der er for nylig bygget udsigtsplatforme øverst i tårnet. Udsigten herfra til skovene, Mols Bjerge og Århus Bugten er formidabel. Kig også efter sæler, som ofte hviler på revet udenfor Egens Vig.

Vandreruten til og fra slotsruinen går gennem Kaløskovene, Hestehave Skov og Ringelmose Skov. Her kommer du forbi gravhøje, stendysser og hellekister fra oldtiden. Ved Følle Bund kan du ved lavvande være heldig at finde flinteflækker fra stenalderen. Vandreruten runder også herregården Kalø Gods med Jagtslottet og mindestenen for Baron von Jenisch inde i skoven. Og ikke mindst den gamle anløbsbro ved Nappedam, hvor dampskibe i gamle dage lagde til.

Overnatning: Rønde Vandrerhjem

Vandring: ca. 15 km (eller kortere hvis du går direkte til/fra Kalø Slotsruin)

3

Dag 3. Mols Bjerge Stien, Kalø-etapen

Allerede i går gik du dele af Mols Bjerge Stiens Kaløetape, som går fra Kalø (Rønde) til Femmøller.

Du kommer på ruten forbi Bregnet Kirke, som ligger for sig selv i kanten af Ringelmose Skov.  Tæt herved ligger den hellige kilde Tobias Kilde, som siges at kunne helbrede øjensygdomme.

Lige før du krydser Kolå, som danner grænsen til Mols, har du passeret den gamle skovridergård, som i dag huser Kalø Højskole og Økologisk Landbrugsskole.

Før og efter landsbyen Kejlstrup følger du istidens randmoræne, der danner skellet mellem det bakkede Mols og det mere flade Midtdjurs. Du kommer højt op, ca. 80 meter over havet. Nyd udsigten. Den er god! Resten af vejen mod Femmøller følger små stier igennem kuperet terræn med skove og marker.

Overnatning: Molskroens Strandhotel ved Femmøller Strand

Vandring: ca. 17 km

4

Dag 4. Mols Bjerge Stien, Bjerg-etapen

I dag har du den længste og måske den smukkeste etape foran dig. Dog er der mulighed for at afkorte vandreturen, hvis du ønsker en kortere tur.

Fra toppen af  Mols´ højeste ”bjerg” Agri Bavnehøj på 137 m.o.h. har du udsigt til det meste af nationalparken. Det har du til gengæld ikke fra bunden af Tinghulen, der er et dødishul fra istiden. Det fungerede i gamle dage som tingsted for de omkringliggende sogne.

Mulighed for at besøge Danmarks største runddysse, Poskær Stenhus, der ligger lige i kanten af  Knebel Plantage.

Også fra toppen af gravhøjene Trehøje (127 m.o.h) fra bronzealderen har du en formidabel udsigt.

Så går turen tilbage mod Femmøller via Toggerbo, Tremosegård og Strandkær, hvor Karen Blixens søster Ellen Dahl sammen med sin mand havde et sommerhus tegnet af Egil Fischer.

Overnatning: Molskroens Strandhotel ved Femmøller Strand

Vandring: ca. 21 km (kan afkortes/forlænges)

5

Dag 5. Mols Bjerge Stien. Ebeltoft-etapen

På denne vandredag følger du Mols Bjerge Stiens Ebeltoft-etape. Efter at du har lagt Femmøllers sommerhuskvarter bag dig følger du små skovspor. Et interessant stop midt i skoven er Ørnbjerg Mølle, som i 400 år malede korn. Du følger nu istidens randmoræne frem mod Djurslands største sø, Stubbe Sø. Her er du måske heldig at se ørne.

Vel ud af skoven følger du nu banestien, som går mellem Gravlev og Ebeltoft. Indtil 1968 var der jernbaneforbindelse mellem Ebeltoft og Trustrup. Ruten går bag om den lille landsby Dråby, og snart efter når du ud til kysten ved Ebeltoft.

Ruten fortsætter ind til Ebeltoft by og gennem de gamle gader i denne gamle købstad og op til vandrehjemmet, der ligger med en fantastisk udsigt over vigen og Mols Bjerge.

Overnatning: Ebeltoft Vandrehjem

Vandring: ca. 19-23 km

6

Dag 6. Mols Bjerge Stien. Gåsehage-etapen

Her på den sidste vandredag følger du Mols Bjerge Stiens Ebeltoft-etape. Efter at du har lagt Femmøllers sommerhuskvarter bag dig følger du små skovspor. Et interessant stop midt i skoven er Ørnbjerg Mølle, som i 400 år malede korn. Du følger nu istidens randmoræne frem mod Djurslands største sø, Stubbe Sø. Her er du måske heldig at se ørne.

Vel ud af skoven følger du nu banestien, som går mellem Gravlev og Ebeltoft. Indtil 1968 var der jernbaneforbindelse mellem Ebeltoft og Trustrup. Ruten går bag om den lille landsby Dråby, og snart efter når du ud til kysten ved Ebeltoft.

Du kan vælge at samle din bagage op og tage direkte hjem, eller tilkøbe en ekstra nat eller to for at kigge nærmere på denne gamle og smukke købstad, og den interessante seværdigheder.

Overnatning: Ebeltoft Vandrehjem

Vandring: ca. 22 km

7

Dag 7: Hjemrejse

Tak for denne gang. Vi håber du har haft en fantastisk vandreferie.

.

Det er muligt at bestille turen som kort tur og kun gå Mols Bjerge Stiens 4 etaper.

I så fald ser programmet således ud:

Dag 1: Ankomst til Rønde (se Dag 2 herover). Overnatning i Rønde

Dag 2: Kaløetapen. Overnatning ved Femmøller Strand

Dag 3: Bjergetapen. Overnatning ved Femmøller Strand

Dag 4: Ebeltoftetapen. Overnatning i Ebeltoft

Dag 5. Gåsehageetapen. Hjemrejse eller forlængelse med ekstra nætter.

Forbehold for ændringer

REJSEPERIODE Turen er tilgængelig i perioden: april – september (er I flere sammen, kan turen også arrangeres udenfor denne periode).
VANDRETURENE Sværhedsgraden er vurderet til en Grad 1-2.

Du vandrer langs kysten ad stier og sandstrand. Senere ad brede skov- og markveje såvel som smalle naturstier gennem skov og over marker. Underlaget varierer mellem fast grus og løst sand. Ganske korte strækninger er på asfalt.
Nogle gange går det lige ud, og andre gange går det op og ned. Dagsetaperne er mellem ca. 15 og 21 km.

Flere af dagene er det muligt at afkorte eller forlænge vandreturene.

Turen er selvguidet, så du skal selv finde vej vha. kort, rutebeskrivelser og/eller GPS. Har du ikke en GPS, kan du downloade en app på din smartphone (nærmere info i afrejseinformationen). Bare rolig, vi tror ikke du bliver væk. Ellers kan du altid ringe.

INFORMATIONSMØDE Muligt personligt eller pr. telefon.
OPHOLD Overnatningsstederne er en kombination af gode hoteller og vandrehjem.

Du bor alle nætter på privat værelse med bad og toilet.

Første og sidste nat er tilkøb, ligesom der kan bestilles ekstra nætter alle steder på ruten.

NYHED: Det er fra 2024 muligt med overnatning på Bed & Breakfast i Femmøller (mere centralt ift. vandreruten).
Her deles badeværelse med ét andet værelse.

FORPLEJNING Alle nætter inkluderer morgenmad og på dag 2 og 3 desuden madpakke (overnatninger på Danhostel Rønde).

Det er muligt at købe madpakke med fra dit overnatningssted. Skal som regel bestilles aftenen før.
Aftensmad kan købes i umiddelbar nærhed af dit overnatningssted.
Nærmere info om muligheder for madpakke/frokost og aftensmad i afrejseinformationen.

HUND Desværre ikke muligt at medbringe hund.
TRANSPORT Turen starter i Århus og slutter i Ebeltoft.

Turen inkluderer ikke transport til/fra start og slutsted.

Bus  Det er nemt at komme fra Ebeltoft tilbage til Århus med Midttrafiks Bus 123

Ankomsttidspunkt  Check-in muligt fra midt på eftermiddagen.

Kommer du fra Sjælland, så undersøg muligheden for at tage Molslinjen fra Odden til Aarhus og retur fra Ebeltoft. De sejler “en gang imellem”.

TUROPERATØR Green Active Tours er turoperatør på denne ferie.

STARTDAGE  Turen kan startes på udvalgte ugedage afhængigt af sæson. Fortæl os din ønskedato. Så finder vi ud af hvordan turen bedst kan bekræftes.

PRIS: fra 3.998 kr. pr. person i dobbeltværelse.

Find din rejseperiode og pris her.

Sæson Pris pr. person
Fra Til Kort tur
5 dage / 4 nætter
(med B&B)
Kort tur
5 dage / 4 nætter
(med Molskroen Strandhotel)
Almindelig tur
6 dage / 5 nætter
29.04.24 31.05.24   3.698 kr.   3.998 kr.   4.398 kr.
01.06.24 31.08.24   3.698 kr.   4.498 kr.   4.898 kr.
01.09.24 30.09.24   3.698 kr.   4.298 kr.   4.598 kr.

Bestil så tidligt som muligt da de fleste overnatningssteder er små og hurtigt bliver udsolgt i sommersæsonen.

Notér i Bemærkninger hvis du ønsker den korte tur. Så retter vi prisen til på bestillingen.

INKLUDERET 
Overnatning i delt dobbeltværelse
Morgenmad efter hver overnatning
2 x madpakke (dag 2 og 3) – 1 x madpakke på kort tur
Bagagetransport
Detaljeret kort 1:25.000
Detaljerede rutevejledninger med info om seværdigheder
GPX-filer til GPS/GPS-app på Smartphone
Afrejseinformation og pakkeliste
Dækning af Rejsegarantifonden
IKKE INKLUDERET
Transport til/fra start/slutsted
Overnatning i Aarhus og ekstra nat Ebeltoft (se tilkøb)
Enkeltværelsestillæg
Frokost og aftensmad

TILKØB 

Ekstra nætter i Århus 600 kr. pr. person pr. nat i dobbeltværelse inkl. morgenmad
Ekstra nætter i Ebeltoft 400 kr. pr. person pr. nat i dobbeltværelse inkl. morgenmad
Enkeltværelse  Kontakt os for nærmere info.
Afbestillingsforsikring  Koster 7 % af rejsens pris + 1,1% af præmien i statsafgift

Notér dine ønsker i Bemærkninger når du booker.

RABAT

Flersengsværelser  På forespørgsel

 Vi er selvfølgelig medlem af Rejsegarantifonden.

Vandring ad Bjergetapen i retning mod Agri Bavnehøj
Vandring langs stranden i Løgten Bugt
Vandreferie-Danmark-Mols_Bjerge_Stien-Kalø_Slotsruin
Vandreferie-Danmark-Mols_Bjerge_Stien-sæl
Istidslandskab i Nationalpark Mols Bjerge
På vej mod Trehøje i Mols Bjerge Nationalpark
Thyrahytten i Hestehave Skov nær Kalø Slotsruin
Kaløstien går forbi Ørnbjerg Mølle med lille sø
Sort kvæg ved Stubbe Sø
Vandreferie-Danmark-Hestehaveskov-Troldeskoven-Havbakkerne
Jagtslottet ved Kalø Gods
Følle Mølle
Vandreferie-Danmark-Føllebund-havørn
Vandring i den nordlige ende af Mols Bjerge
Krogrygge på Mols Bjerge Stiens Kaløetape
Skovsøen Ringelmose Dam Mols Bjerge Stien
Vandreferie-Danmark-Mols_Bjerge_Stien-rådyr
Mols Bjerge Stiens Kaløetape går forbi Egens Kirke
Den charmerende landsby Kejlstrup med bindingsværkshuse
Danmarks største stendysse Poskær Stenhus nær Knebel
Skoven tæt på Strandkær i Mols Bjerge
Vandring ad Bjergetapen i retning mod Agri Bavnehøj
Vandreferie Danmark Mols Bjerge Stien Gåsehageetapen Ebeltoft Færgehavn robåd vindmøller
Vandreferie Danmark Mols Bjerge Stien Gåsehageetapen Ebeltoft Vig Klitroser
Vandreferie Danmark Mols Bjerge Stien Gåsehageetapen
Vandreferie Danmark Mols Bjerge Stien Gåsehageetapen Ebeltoft Vig sejlbåde
Vandreferie Danmark Mols Bjerge Stien Gåsehageetapen
Ebeltoft gamle rådhus bag Restaurant Mellem Jyder

Tur-anbefalinger

5.00 baseret på 5 reviews
10. juli 2020

En veltilrettelagt vandretur i et smukt og varieret terræn med passende daglige distancer. GPX-trac fungerede perfekt. De gode råd i turbeskrivelsen er dog værd at følge. Turen kan helt klart anbefales.

1. august 2021

Meget god

16. august 2021

Dejlig tur, varieret natur og terræn. Alt var perfekt tilrettelagt 🙂
Dejligt at komme frem til en hotel/vandrehjemsseng efter dagens etape-

26. august 2021

Fin, variert natur. God og fyldig skriftlig informasjon og gode gpxfiler. Flott med tips til å korte av turene hvis ønskelig. Hyggelige overnattingssteder, kjekt med to overnattinger på samme sted. Ekstra kjekt at Lene kunne møte oss personlig underveis.
Jarle og Lene

27. juli 2022

We really enjoyed this tour: amazing landscapes and different accommodations which made it really interesting. Lene took great care of us, the luggage was always reliable on site and we thank her for this unique experience! Tom & Marten

Anbefal turen til andre

Bedømmelse