Guidet vandretur på Mols Bjerge Stiens Kaløetape i Nationalpark Mols Bjerge
17 km vandring fra Kalø / Rønde til Femmøller
Ringelmose Skov med gravhøje, stendysser, hellige kilder mm.
Varieret natur med skov og mark
Formidabel panoramaudsigt over Kalø Vig og Nationalpark Mols Bjerge
Lokalkendt og erfaren turleder, der er vokset op på egnen
Vilde, vidunderlige Danmark
Mols Bjerge Stien er en ca. 60 km lang vandrerute i Nationalpark Mols Bjerge. Den er inddelt i 3 etaper. Første etape er Kaløetapen fra Kalø/Rønde til Femmøller.
Ruten byder på varierede oplevelser med oldgamle kirker med rod tilbage til forrige årtusindskifte, store skyggefulde skove med småsøer og kilder, bakkede istidslandskaber med gravhøje og stendysser fra stenalderen, åbne marker og formidable udsigter, gamle bygningsværker der bærer på spændende historier om oprør, fanger og mord.
Så du får ikke alene en dejlig vandring med mange kilometer i benene, men også en informativ fortælling om hvad du ser undervejs.
Vandringen på Mols Bjerge Stiens Kaløetape her er ca. 17 km og lettere modificeret og tilpasset, så du får den bedst mulige oplevelse med variede landskaber og spændende seværdigheder. Det er muligt at afkorte turen med ca. 2 km til sidst, hvis benene er blevet trætte. Men vi vandrer i et adstadigt tempo, så det burde være muligt for de fleste at være med.
Ganske kort på asfalt (cykelsti) og ellers i terræn ad grusveje og stier.
Det er et krav, at alle deltagere overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Du kan glæde dig til en utroligt smuk og dejlig oplevelse i vilde, vidunderlige Danmark.
Vil du se de to andre etaper af Mols Bjerge Stien finder du dem her: Bjergetapen & Ebeltoftetapen
Yderligere information
Måned | Hele året |
---|
Dagens program for Kaløetapen
Afhængigt af turdato mødes vi ved Rønde Vandrehjem eller parkeringspladsen ved Kalø Slotsruin (se praktiske informationer)
Første seværdighed er Bregnet Kirke, der ligger for sig selv i kanten af Ringelmose Skov. Tæt herved udspringer den hellige Skt. Tobias kilde, der siges at kunne kurere øjensygdomme. Vi fortsætter ind midt i skoven og finder en ca. 5500 år gammel stendysse fra bondestenalderen.
Måske går vi en ekstra lille omvej til tolderens hus og anløbsbroen Nappedam, hvor der for 100 år siden var anløb af skibstrafik fra Århus
Vi fortsætter op i skoven til den gamle skovridergård, hvor Kalø Skolerne nu har til huse. Dernæst ned ad den gamle hulvej til Egens Havhuse og mod Kejlstrup og den randmoræne som adskiller terrænet her nord for Mols Bjerge.
Efter at have passeret Kejlstrup fortsætter vi til det højeste punkt på ruten, ca. 80 m.o.h. Udsigten bliver bedre og bedre jo højere vi kommer.
De sidste kilometer til Femmøller går det op og ned gennem skov og over marker.
Mulighed for at skære ca. 2 km af ruten til sidst, hvis du er blevet træt i benene.
Du tager bus 123 fra Femmøller Efterskole retur til Kalø/Rønde (se praktiske informationer)
Tak for i dag
DATOER | Søndag den 26. juli kl.09.15 fra P-plads ved Kalø Slotsruin
Onsdag den 5. august kl.09.30 fra Femmøller Tirsdag den 25. august kl.09.15 fra P-plads ved Kalø Slotsruin Er I minimum 4 personer, kan turen også lægges på andre dage. |
TILMELDING | Her på siden eller på mail. |
MØDETIDSPUNKT | Kl.09.15 |
MØDESTED | Rønde Vandrehjem / P-plads ved Kalø Slotsruin |
PARKERING | P-plads ved hhv. Rønde Vandrehjem / Kalø Slotsruin |
OFFENTLIG TRANSPORT | Bus 120, 121, 122, 123 fra Århus til Rønde.
Bus 123 til Kalø Slotsruin Også busser fra Randers, Grenå , Ebeltoft og Mols. Tjek Rejseplanen |
BEKLÆDNING | Vandrefodtøj og outdoortøj tilpasset vejrudsigten |
MEDBRING | Vand, evt. te/kaffe
Siddeunderlag Håndsprit. |
GUIDE | Lene fra Green Active Tours er din guide på turen.
Lene har vandret på alle verdens kontinenter under alle tænkelige forhold enten på egen hånd eller som turleder for danske og udenlandske gæster. Lene har desuden en uddannelse indenfor Adventure Tourism med fokus på aktiv oplevelsesferie og formidling og er altid god for en spændende historie. Læs mere her: https://www.greenactivetours.dk/om-green-active-tours/ |
TUROPERATØR | Green Active Tours er arrangør af denne aktivitet. |
SPØRGSMÅL? | Kontakt os gerne for spørgsmål: |
Prisen er 299 kr. og tilmelding nødvendig.
STARTDAGE Se kalender. Der bliver løbende tilføjet flere datoer, så hold øje med siden, hvis din ønskedato ikke er tilgængelig lige nu. Er I minimum 4 personer, kan turen arrangeres på vilkårlig dato.
INKLUDERET |
|
|||
IKKE INKLUDERET |
|
Turen gennemføres ved minimum 4 deltagere
Tur-anbefalinger
Mols Bjerge Stiens Kaløetape med Green Active Tours kan absolut anbefales. En dejlig tur gennem et smukt, varieret landskab og mange oplevelser undervejs. Spændende at høre turlederens informationer og fortællinger undervejs.
Skøn guidet tur rundt i Mols Bjerge Stiens Kaløetape.
Meget sød og kompetent guide (Lene Bach Larsen) som fortæller sjove beregninger om lokalsamfundet / etapens historier. Fik os sneget ind på flere ukendte områder, som jeg aldrig selv havde fundet vej til.
Tak for en dejlig dag – en tur som jeg klart kan anbefale.
En meget smuk tur med fine varierede naturoplevelser. Lene ved alt om området, så vi fik fine fortællinger undervejs. Selv sandwichen var høj klasse.
Tak for en rigtig skøn dag, Lene.
Den bedste tur-guide ever!
Lokalkendt, mange, mange gode lokal historier…
Stor historisk og geografisk viden 👍
Anbefal turen til andre