Danmark
Land
Grad 1-2
Sværhedsgrad
1 dag
Varighed

Guidet vandretur i Søhøjlandet

En vandretur med både flade strækninger og mange højdemeter
Bestigning af Himmelbjerget, Store Knøs og Udsigten
Varieret rute gennem forskellige skovtyper, åbne enge og langs Gudenåen
Flotte udsigter over Gudenåen og Julsø
Lokalkendt og erfaren turleder fortæller om natur og historie

Dette er en “rigtig bjergtur” i Søhøjlandet for dem der gerne vil udfordres med nogle højdemeter og samtidig vil opleve nogle af de flotteste udsigter. Kombinationen af skove, bakker og søer kan bare noget helt specielt.

Vi vandrer op og ned gennem det kuperede istidslandskab og langs Gudenåen.

Vi skal bestige Himmelbjerget (147 m.o.h), hvilket selvfølgelig sker nede fra Julsø, der ligger ca. 20 meter over havets overflade. På Blichers og H.C. Andersens tid betragtede man Himmelbjerget som Danmarks højeste punkt, men i midten af 1800-tallet lavede man opmålinger og blev klogere.

Vi følger den gamle Mergelbanesti, der er noget fladere. Det skyldes bl.a. at der blev gravet ud i bakkerne og lavet dæmninger, da banen blev anlagt for ca. 100 år siden.

Så napper vi et par højdepunkter mere, Knøsen eller Store Knøs i 129 meters højde og Udsigten nær højderyggen Åsen , hvor H.C.Andersen blev inspireret til et af sine mere ukendte eventyr.

Så går turen op og ned … mest ned mod parkeringspladsen, hvor vi startede. Selv om turen ikke er så lang, skal du nok føle dig brugt bagefter pga. de mange højdemeter.

Undervejs får du talrige fortællinger om naturen, landskabet og de nogle af de mange historier, der knytter sig til området. Fortællingerne er med til at sætte oplevelserne af omgivelserne i perspektiv.

Lad kameraet op og vær sikker på at der er god plads på hukommelseskortet, for der bliver masser af flotte billedchancer undervejs.

Du kan glæde dig til en utroligt smuk og dejlig oplevelse i vilde, vidunderlige Danmark.

1

Himmelbjerget og Store Knøs

Vi starter vores bjergtur midt i skoven vest for Himmelbjerget og varmer op med lidt flad vandring langs Julsø.

Så begynder vi at æde højdemeter og starter med den 147 meter høje top Himmelbjerget. På H.C.Andersens tid betragtede man Himmelbjerget som Danmarks højeste punkt, men i midten af 1800-tallet lavede man opmålinger og blev klogere.

Turen går videre ad små stier gennem det kuperede istidslandskab. Den gamle Mergelbanesti fører os forbi Esters Eng og i retning mod Knøsen i 129 meters højde.

Så går det lidt ned ad bakke, før vi skal op til Udsigten nær Åsen , hvor H.C.Andersen blev inspireret til et af sine eventyr.

Så går turen op og ned … mest ned mod parkeringspladsen.

1

Tak for i dag

 

DATOER Lørdag den 23. marts 2024

Nye datoer tilføjes løbende. Er I en gruppe på min. 8 personer, kan vi arrangere turen specielt for jer. Er I færre kan vi oprette en åben tur på jeres ønskedatoer, hvis det passer i vores kalender også.

TILMELDING Køb billet online her
MØDETIDSPUNKT Kl. 10
MØDESTED P5 Bøgedalsvej Ry (findes på Google Maps)
PARKERING Her er en grusbelagt parkeringsplads
OFFENTLIG TRANSPORT Nærmeste stoppested med Flexbus er Himmelbjerggården. Er du med offentlig transport, så kontakt os nærmere for afhentning her eller evt. på Ry Station.
BEKLÆDNING Vandrefodtøj og outdoortøj tilpasset vejrudsigten
MEDBRING Vand. Evt. en varm drik i termokande.

Siddeunderlag

Påklædning efter vejret. Ekstra varmt tøj til pausen.

Lille rygsæk til madpakken.

INSTRUKTØR Lene fra Green Active Tours er din guide på turen.

Lene har vandret på alle verdens kontinenter under alle tænkelige forhold enten på egen hånd eller som turleder for danske og udenlandske gæster.

Lene har desuden en uddannelse indenfor Adventure Tourism med fokus på aktiv oplevelsesferie og formidling.

Læs mere her: https://www.greenactivetours.dk/om-green-active-tours/

TUROPERATØR Green Active Tours er arrangør af denne aktivitet
SPØRGSMÅL?  Kontakt os gerne for spørgsmål:

https://www.greenactivetours.dk/contact-us/

Prisen er 349 kr.

STARTDAGE     Se kalender. Der bliver løbende tilføjet flere datoer, så hold øje med siden hvis din ønskedato ikke er tilgængelig lige nu. Er I flere der vil afsted, så ønsk en dato og vi tjekker kalenderen om det er muligt at oprette en tur der.

INKLUDERET 
Erfaren og lokalkendt turguide
10-12 km vandring i kuperet terræn
Lækker sandwich og øko-sodavand
IKKE INKLUDERET
Vand og håndsprit

Turen gennemføres ved minimum 8 deltagere. Max 20 deltagere.

Himmelbjerget med tårnet
Himmelbjerget i Søhøjlandet
Vandrekursus Søhøjlandet Himmelbjerget
Udsigt over Julsø
Udsigt over Julsø mod Laven

Tur-anbefalinger

Der er endnu ikke nogen, som har skrevet en anbefaling.

Anbefal turen til andre

Bedømmelse