- Cykelferie
- Cykelkrydstogt
- Engelsk-talende guide
- Helpension
- Inklusive forplejning
- International gruppe
- Kroatien
Guidet cykelkrydstogt i langs Istriens kyst i Kroatien
Kystsejlads langs halvøen Istrien
Godt selskab i international gruppe med lokalguide
Bo og spis godt ombord på Comfort skibet Linda eller Deluxe skibet Andela Lora
Vælg mellem almindelig tur eller mountainbike
Badeture i stille bugter med krystalklart vand
God kombination af sejlads, cykling, solbadning, afslapning og svømmeture.
Start og slut i Omisalj. Oplev Middelhavets charme på cykel og med et klassisk eller et mere moderne kroatisk motorskib.
Dagen begynder med en fyldig morgenmad, så du er i stand til at udforske øernes mangfoldighed på de guidede cykelture.
Cykelturene går gennem dramatiske landskaber med stenede månelandskaber og grønne bakker og fører til små havnebyer, der er rige på historie og kultur. Stille bugter med krystalklart vand indbyder til svalende badeture. Mange af byerne tiltrækker kunstnere, så her er rig mulighed for at opleve kunstnernes gallerier. Hver dag nye opdagelser.
Du cykler mellem 20 og 60 km pr. dag på en blanding af asfalt og grusveje. Stigningerne ligger på 200-1000 højdemeter pr. dag.
Aftenerne tilbringes for det meste i maleriske havnebyer med snoede gyder. Her ligger en lang række barer og caféer og byder velkommen til en afslappende aften.
Dit hotelskib for hele ugen
Vælg mellem det charmerende 3-stjernede Comfort skib Linda eller det mere luksuriøse 5-stjernede Deluxe skib Andela Lora med større kahytter. Fælles for skibene er den gode service og forplejning ombord.
Der er mulighed for at vælge turen som beskrevet i dag-til-dag programmet, hvor du kan vælge mellem en almindelig cykel eller en el-cykel. Parallelt med denne tur er der en mountainbike variant hvor der cykles lidt andre ruter. Der er en guide til hver gruppe.
Tjek også Cykelkrydstogt i Kvarnerbugten
Dag 1. Ankomst til Omisalj og sejltur til Cres.
Individuel ankomst til Omisalj på øen Krk. Ankommer du i bil, kan vi arrangere sikker parkering. Hvis du ankommer fra Zagreb, kan vi også arrangere transport for dig til havnen i Omisalj.
Check-in ombord mellem kl. 14 og 14.30.
Den første sejltur til øen og byen Cres finder sted kort efter ombordstigning. Hvis vejret tillader det, stopper vi for et forfriskende svømmetur i Adriaterhavet undervejs. Om aftenen vil din guide tage dig med på en gåtur gennem den charmerende gamle bydel, der er karakteriseret ved sin venetianske arv.
Natten tilbringes i Cres.
Dag 2. Cres - Liznjan - Pula
Efter morgenmaden er det tid at få indstillet cyklerne til ugens cykelture. Den første cykeltur går ud til fyrtårnet. Herefter napper vi en sejltur fra Cres til Istriens sydvestlige kyst og byen Pula, Istriens hovedby. Her får vi en guidet byrundtur af denne spændende by præget af årtiers romersk styre. Udforsk det mægtige amfiteater, Augustus-templet og Den Gyldne Port. Natten tilbringes i Pula.
Cykling: ca. 19 km
Dag 3. Pula - Vrsar
Om morgenen fortsætter vi med at udforske nogle af de seværdige steder i og omkring Pula. Via Galizana tager vi til Vodnjan og videre til fiskerlandsbyen Fazana før vi returnerer til Pula. Båden sejler os videre til Vrsar med mulighed for en svømmetur undervejs. Vrsar er byen, hvor den berømte forfører Casanova søgte tilflugt fra sine elskeres rasende ægtemænd.
Cykling: ca. 38 km
Dag 4. Vrsar - Porec
Fra Vrsar vil din cykeltur tage dig langs Limski-kanalen til Klostar inde i baglandet. Vi har en længere frokostpause inden vi fortsætter på cykel til Porec. Om eftermiddagen får vi mulighed for på en gåtur gennem den fortryllende by Porec at mærke historiens vingesus. Shoppinggaderne er pulserende af liv. Et besøg i Euphrasian-Basilica med dens indviklede førkristne mosaikker kan varmt anbefales. Natten tilbringes i Porec.
Cykling: ca. 29 km
Dag 5. Porec - Novigrad - Rovinj
Om morgenen følger vi den nedlagte jernbane Parenzana, som fører os til kunstnerbyen Groznjan i det istriske bagland. Du vil have tid til at besøge de mange gallerier, beliggende i maleriske stenhuse. Vi fortsætter via den maleriske landsby Buje, der ligger på en bakketop med udsigt over de frugtbare græsgange, til Novigrad. Vi går atter ombord på skibet, som sejler os til den vidunderlige kystlandsby Rovinj. Mulighed for endnu en svømmetur.
Cykling: ca. 59 km
Dag 6. Rovinj - Fazana - Rabac
Dagens cykeltur tager os langs kysten hovedsageligt på naturlige stier og gennem skyggefulde skove. Stop i kystbyen Fazana med sin dejlige havn og pragtfulde promenader med de farverige facader på de lokale huse. Vi fortsætter til Pula, hvor skibet venter på os. Vi har en lidt længere sejltur rundt om det sydligste punkt på Istrien-halvøen til byen Rabac. Uden tvivl en af de mest populære feriebyer i Istrien. Natten tilbringes i Rabac.
Cykling: ca. 41 km
Dag 7. Rabac - Njivice - Omisalj
Vi sejler om morgenen til Kroatiens største ø Krk. Vores sidste cykeltur vil føre os fra Njivice ind over øen til Omisalj. Krk imponerer med sine mangfoldige landskabet og er hjemsted for hvidvinen Zlahtina. I Soline-bugten får du mulighed for at dække dig i det mineralrige mudder. Det vil ikke kun få dig til at se ti år yngre ud, men giver også et vidunderligt ferieminde! Tilbage i havnen i Omišalj venter vores båd på os med et lækkert sidste aftensmåltid ombord i samvær med dine rejsefæller, guider og besætning.
Cykling: ca. 38 km
Dag 8: Hjemrejse
Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i rejseprogrammet, afhængigt af vind- og vejrforhold eller andre omstændigheder, som vi ikke har indflydelse på.
REJSEPERIODE | Turen sejles fredag til fredag på udvalgte datoer i perioden april – oktober.
Om sommeren er det som regel meget varmt i Kroatien. På vandet er der sædvanligvis mere behageligt. |
CYKELTURENE | Sværhedsgraden er vurderet til en Grad 1-2 Dagenes cykeldistancer ligger på ca. 20 – 60 km. I alt ca. 225 km. Der cykles i bakket terræn i højder op mellem 200-400 meter. Ind imellem er der længere og stejle bakker, hvor det er tilladt at trække cyklen. Der er ikke noget tidspres. Vejene er primært asfalterede men der vil også være strækninger med grus. Du skal være i jævnt god form og cykle med jævne mellemrum. Turguiden giver hver dag information om dagens cykeltur. Ønsker du at blive ombord på båden i stedet for at cykle, er der mulighed for det. Denne tur er primært en guidet grupperejse. Ønsker du at cykle på egen hånd, så rådfør dig med guiderne ombord. |
BØRN | Børn på minimum 10 år, og som er i god fysisk form og har tidligere erfaring med cykelferie er velkomne. For børn med en højde på min. 120 cm tilbydes børnecykler til leje. |
CYKELLEJE | Almindelig cykel med 21 eller 24 udvendige gear og håndbremser. Damecykel findes i 2 størrelser til personer over og under 160 cm. Herrecykel til personer over 180 cm. Elcyklerne findes i flere forskellige modeller af høj kvalitet. Cykelleje inkluderer leje af vandafvisende sidetaske. Tyveri- og skadesforsikring kan tilkøbes. |
CYKELHJELM | Brug af cykelhjelm på turen er obligatorisk. Medbring din egen hjelm, som passer til dig. Der er få hjelme til leje ombord. |
OPHOLD | Der er mulighed for at vælge mellem 2 skibe i forskellige kategorier.
Hotelskibet Linda er i kategorien Comfort. Skibet er en slank motorbåd bygget i træ i 1955 og renoveret i 2006. Der er 14 gæstekahytter på 7-8 m2 med eget bad/toilet. Vælg mellem enkeltsenge og dobbeltseng med gode madrasser. Deluxe skibet Andela Lora er fra 2012. Det er 40 meter langt, har 17 kahytter på 12-14 m2 og plads til ca. 36 gæster. Dette skib er mere luxuriøst og derfor dyrere. |
FORPLEJNING | Hver dag serveres morgenmad og et eller to varme hovedmåltider ombord |
TRANSPORT | Turen starter og slutter i Omisalj på øen Krk..
Turen inkluderer ikke transport fra/til Danmark. Som udgangspunkt kan I lave transporten til/fra destinationen billigst selv, men vi sender gerne et tilbud på flytransporten ud fra jeres ønskede kriterier Ankomsttidspunkt Check-in på båden er mellem kl. 14 og 14.30. Afsejling umiddelbart herefter. Fly Flyv til Rijeka. Alternativt kan man vælge at flyve til Zagreb lufthavn, der ligger 2 timers kørsel væk. Fra København kan anbefales LOT Polish Airlines via Warsawa, ellers tjek Croatia Airlines, Lufthansa og Brussels. Fælles transfer Fra Zagreb Lufthavn er der fælles transfer kl. 12.15. Yderligere info i jeres afrejseinformation, som fremsendes i god tid inden afrejse. Læs også generel vejledning om transport her på hjemmesiden. |
TUROPERATØR | Radurlaub ZeitReisen GmbH er turoperatør på denne rejse, og Green Active Tours er blot formidler af rejsen til det danske marked. Turoperatøren står for alt det praktiske med hensyn til afvikling af turen, og rejsen sker iht. til deres betingelser. |
Antal rejsedeltagere | Rejsen gennemføres ved minimum 14 rejsedeltagere og max 29 deltagere. Når vi booker turen, får vi oplyst om afrejsen er garanteret. |
STARTDAGE Turen har afgang på fredage på udvalgte datoer. Hvor der er tomme felter, er der ikke nogen afgang.
Kan du ikke se hele prisskemaet på mobilen, så vend telefonen horisontalt.
Rejseperiode | Standardtur – Comfort-båd
Dobbeltkahyt pr. person |
PLUS-tur – Deluxebåd
Dobbeltkahyt pr. person |
|||
---|---|---|---|---|---|
Fra | Til | Under dæk | Over dæk | Under dæk | Over dæk |
18-04-25 | 25-04-25 | 7.498 kr. | 9.398 kr. | ||
25-04-25 | 02-05-25 | 13.498 kr. | 15.398 kr. | ||
02-05-25 | 09-05-25 | 7.498 kr. | 9.398 kr. | ||
09-05-25 | 16-05-25 | UDSOLGT | UDSOLGT | ||
16-05-25 | 23-05-25 | 8.698 kr. | 10.498 kr. | ||
23-05-25 | 30-05-25 | 14.998 kr. | 16.898 kr. | ||
30-05-25 | 06-06-25 | 8.698 kr. | 10.498 kr. | ||
06-06-25 | 13-06-25 | 16.498 kr. | 18.398 kr. | ||
13-06-25 | 20-06-25 | 9.798 kr. | 11.698 kr. | ||
20-06-25 | 27-06-25 | 16.498 kr. | 18.398 kr. | ||
27-06-25 | 04-07-25 | 9.798 kr. | 11.698 kr. | ||
04-07-25 | 11-07-25 | 16.498 kr. | 18.398 kr. | ||
11-07-25 | 18-07-25 | ||||
18-07-25 | 25-07-25 | 13.498 kr. | 15.398 kr. | ||
25-07-25 | 01-08-25 | ||||
01-08-25 | 08-08-25 | 13.498 kr. | 15.398 kr. | ||
08-08-25 | 15-08-25 | ||||
15-08-25 | 22-08-25 | 14.998 kr. | 16.898 kr. | ||
22-08-25 | 29-08-25 | ||||
29-08-25 | 05-09-25 | 16.498 kr. | 18.398 kr. | ||
05-09-25 | 12-09-25 | 9.798 kr. | 11.698 kr. | ||
12-09-25 | 19-09-25 | 16.498 kr. | 18.398 kr. | ||
19-09-25 | 26-09-25 | 9.798 kr. | 11.698 kr. | ||
26-09-25 | 03-10-25 | 16.498 kr. | 18.398 kr. | ||
03-10-25 | 10-10-25 | 8.698 kr. | 10.498 kr. | ||
10-10-25 | 17-10-25 | 14.998 kr. | 16.898 kr. | ||
17-10-25 | 24-10-25 | 8.698 kr. | 10.498 kr. | ||
24-10-25 | 31-10-25 | 13.498 kr. | 15.398 kr. |
Turene bliver udsolgt hurtigere, end vi kan nå at følge med til at opdatere ovennævnte skema. Derfor kan en tur godt være udsolgt, selv om det ikke er noteret.
Pladsen er først garanteret, når du har modtaget en ordrebekræftelse på turen.
INKLUDERET |
|
||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
TILKØB
Enkeltkahyt | Der findes ingen enkeltkahytter, men mod et tillæg kan man få en dobbeltkahyt som enkeltkahyt (begrænset antal / altid på forespørgsel)50% tillæg
Ønsker du at dele kahyt med en anden rejsende af samme køn, er dette noget vi kan forespørge på. |
Cykelleje – hybridcykel | 650 kr. (tyveri-/skadesforsikring 75 kr. – frivillig) |
Cykelleje – elcykel | 1850 kr. (tyveri-/skadesforsikring 150 kr. – frivillig) |
Transfer til båden | Fra/til Rijeka Lufthavn – på forespørgsel
Fra Zagreb Lufthavn fredag kl. 12.15 til Omisalj: på forespørgsel Fra Omisalj fredag kl. 8 til Zagreb Lufthavn: på forespørgsel |
Hotel før/efter turen | På forespørgsel |
Afbestillingsforsikring | Koster 7 % af rejsens samlede pris + 1,1 % af præmien i statsafgift. |
Rejseforsikring | Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring |
RABAT
Børnerabat | Børn under 16 år får 25% rabat |
Flersengskahytter | 3. person i kahyt får 50% rabat uanset alder. Kun muligt under dæk. |