Holland
Land
Grad 1
Sværhedsgrad
8 dage
Varighed
Maj-aug
Periode

Guidet cykelkrydstogt rundt om indsøen Ijsselmeer i Holland

Hyggelige gamle handelsbyer og maleriske fiskerlandsbyer
Flade cykelruter
Socialt fællesskab i international gruppe
Cykel på egen hånd i dit eget tempo
Deltag i sejladsen og hjælp med at sætte sejl og styre
Helpension

Med sejlbåd og på cykel langs IJsselmeers kyst. Engang et saltholdigt hav – i dag den størst ferskvandssø i Holland. Oplev denne særegne del af Holland – dels ombord på et komfortabelt sejlskib dels fra en cykelsaddel. Sejlerfaring er ikke nødvendigt, kun lysten til  ”et liv på havet”. Cykelturene er på egen hånd, men du får grundig vejledning fra dag til dag. Du bestemmer selv tempoet.

Indtil 1932, var IJsselmeer en indsø ved navn Zuiderzee. Lige siden Middelalderen spillede dette område en vigtig rolle i den økonomiske udvikling af Holland, men var også jævnligt plaget af oversvømmelser.  I 1932 stod et 32 km langt dige færdigt: Dette gjorde en ende på oversvømmelserne og det salte hav blev nu en ferskvandssø. Langs søens bredder er de mange små havne, handelsbyer, polders (marker af inddæmmet land under havniveau) og små landsbyer stadig beviser på områdets vigtige søfartsfortid. I dag er IJsselmeer hjemsted for et rigt fugle-, fiske- og planteliv.

Vi skal besøge mange af de historiske byer og polders på både den vestlige og østlige bred af IJsselmeer. Turen går også gennem adskillige nationalparker, og vi når helt til provinsen Overijssel. På turens sidste dag sejler vi tilbage til Amsterdam.

Hvis man har lyst må man gerne – instrueret af den erfarne besætning – hjælpe med navigation og med at sætte sejl. Alternativt læner man sig bare tilbage og nyder den friske luft og de skønne udsigter.
Da skibet er ret stort og meget stabilt, er der næsten ingen risiko for søsyge.

1

Dag 1. Ankomst til Amsterdam og sejlads til Monnickendam / Volendam

Din sejle- og cykeluge starter i Amsterdam. Bådens besætning byder velkommen ombord kl 14.00. Så snart alle gæster har checket ind, sejler båden ved motorkraft til Monnickendam eller Volendam, tidligere driftige fiskerbyer. Fra havnen kan du slentre en tur gennem de historiske gader.

2

Dag 2. Rundtur fra Monnickendam / Volendam. Sejlads til Hoorn

Vi starter dagen på ægte hollandsk vis med en cykeltur til en familiedrevet oste- og træskofabrik. Her får vi en kort demonstration i hvordan osten fremstilles og træskoene laves. Vi får også lov til at smage de forskellige oste.
Herfra cykler vi langs diget til Purmerend, midt i en polder kaldet De Beemster, som ligger 3½ meter under havniveau. Området blev skabt for mere end 400 år siden, da hollænderne omlagde en indsø til opdyrket land. Området er inddelt i et geometrisk mønster af firkanter og kvadrater og er på UNESCOS liste over ”kreative mesterværker”.

Næste stop er Edam, en charmerende by med hyggelige gader og kanaler. Byen er kendt for sin ost indpakket i gul eller rød voks, der kan holde osten frisk i lang tid. Dette gav sømændene i det 17.århundrede mulighed for at medbringe osten på længere togter.

Via Ijselmeers hoveddige cykler vi tilbage til Volendam, hvor skibet venter på os.
Tid til lidt shopping i byen før aftensmaden serveres ombord.
I løbet af aftenen sejler vi til Hoorn.

Cykling: ca. 32 eller 51 km

3

Dag 3. Hoorn - Enkhuizen - Urk

Gennem småflækker og landsbyer bringer dagens cykeltur os til Enkhuizen. Vi kommer forbi vindmøllen De Krijgsman (krigeren), den højeste vindmølle i Nord-Holland og én af de få vindmøller der stadig er i drift. Området her er også kendt for sine mange drivhuse, hvori der dyrkes grøntsager.

I det 17.århundrede var Enkhuizen én af de rigeste byer i Holland, takket være byens havn, hvortil de dyrebare krydderier fra Asien blev sejlet. I dag kan denne rigdom ses i de mange statelige bygninger, kanaler, kirker og bymure.

Hvis vejret tillader sejler vi over IJsselmeer til Urk i Friesland (ca 4 timer). Under sejlturen er man velkommen til at hjælpe kaptajnen og besætningen med at sejle skibet. Alternativt kan man slappe af, holde øje med fuglelivet og nyde udsigten.

Husene i den maleriske fiskerby Urk blev bygget tæt på hinanden på en forhøjning for at beskytte dem mod tidevandet.

Cykling: ca. 28 eller 39 km

4

Dag 4. Urk - Vollenhove

Vi begiver os nu ud på en herlig cykeltur. Fra Schokkerhaven går det over polderen. Den asfalteret cykelsti fører til den tidligere ø Schokland. Siden indvindingen af Nordøstpolderen i 1942 er Schokland – ligesom Urk – ikke længere en ø, men landfast med fastlandet. Siden 1995 har det været UNESCOs kulturarv. Cykelturen fortsætter gennem polderen til Vollenhove, en anden charmerende, tidligere fiskerby.

Cykling: ca. 37 km

5

Dag 5. Vollenhove - Giethoorn

Fra Vollenhove fører cykelstier gennem det åbne land til den lille by Blokzijl. Det er her, du kommer ind i nationalparken Weerribben-Wieden, det største ferskvandsvådområde i Nordvesteuropa og en fredelig oase for planter, dyr og mennesker.

En cykelsti midt gennem nationalparken løber langt væk fra trafikerede veje, og ind i stilheden. Hold øjnene åbne for en flygtig isfugl eller – hvis du er rigtig heldig – en odder, som indgår i nationalparkens logo. Du passerer gennem Kalenberg, en landsby, som indtil 1950’erne kun kunne nås med båd.

En snoet rute gennem landbrugsland af smalle stribe marker omgivet af diger tager dig til den dejlige by Giethoorn, kendt som “Nordens lille Venedig”.

Cykling: ca. 37 eller 49 km

6

Dag 6. Giethoorn - Lelystad

I dag kan du nyde en hel dag med sejlads og afslapning ombord. Kursen sættes ud gennem de smalle kanaler mod åbent vand. Igen kan du hjælpe kaptajnen med at sejle skibet, hvis du ønsker det. Eller du kan bare læne dig tilbage på dækket og slappe af. Tidligt på eftermiddagen ankommer vi til Lelystad, hovedstaden i provinsen Flevoland, som blev fuldstændig genvundet fra havet. Om aftenen er der ombord en rigtig Captain´s Dinner.

7

Dag 7. Lelystad - Blocq van Kuffeler - Amsterdam

Om morgenen kan du besøge Batavia Werf, et helt specielt skibsværft, hvor gamle skibe får nyt liv. Eller gå på shopping i Batavia Stad, et outletcenter med alle de kendte mærkevarer.

Efter disse valgfrie besøg er det tid for en sidste halvdags cykeltur. Vi kommer gennem Oostvaardersplassen— et fredet område, hvor naturen skal finde sin egen balance uden indblanding, præcis som i gamle dage. Vi cykler både gennem skovområder og i åbne landskaber med udsigt til opdyrkede rørsumpe og moser. Dette er et eldorado for fugleinteresserede.
Vores skib samler os op i den lille havn i Oostvaardersdiep, og herfra sejler vi til Amsterdam. En oplevelsesrig uge omkring IJsselmeer fejres om aftenen med en herlig afskedsmiddag ombord på skibet.

Cykling: ca. 20 eller 29 km

8

Dag 8: Hjemrejse

Morgenmad og afmønstring senest 9.30.

Forbehold: Ovennævnte program er med forbehold og kan blive ændret undervejs. Dette afhænger primært af vindens styrke og retning, og af vandstanden i Vadehavet. Skipperen beslutter den bedste rute dag for dag, og fremlægger mulighederne for gæsterne. Besætningen gør alt for at gøre det muligt for at gennemføre det planlagte program, så du får en så varieret og aktiv en uge som muligt.

Nyd turen og lad dig lede af elementerne!

Når det er muligt, gennemføres forskellige passager fuldt rigget, og enhver, der gerne vil hjælpe besætningen med at sejle og styre båden, er velkommen til at gøre det. Dette er selvfølgelig helt op til dig, og ingen sejlererfaring er nødvendig. Besætningen skal nok instruere dig.

REJSEPERIODE Turen sejles lørdag til lørdag fra juni til septemer.

Vejret minder meget om det danske.

CYKELTURENE Sværhedsgraden er vurderet til en Grad 1
Cykelturene har en længde på mellem 10 og 49 km. Terrænet er fladt som en pandekage, men vi kan ikke garantere medvind på cykelstierne.
Turguiden giver hver dag information om dagens cykeltur. Ønsker du at blive ombord på båden i stedet for at cykle, er der mulighed for det.Denne tur er primært en guidet grupperejse. Ønsker du at cykle på egen hånd, så rådfør dig med guiderne ombord.
BØRN Børn er velkomne. Udvalget af børnecykler, barnesæder og cykeltrailere er begrænset og varierer fra skib til skib, så forhør nærmere inden du booker.
CYKELLEJE Almindelig cykel med 7 gear. Nogle kun med håndbremser, andre med fodbremse.
Elcyklerne findes i flere forskellige modeller. Kun håndbremser.
Cykelleje inkluderer leje af vandafvisende sidetaske.
Tyveri- og skadesforsikring kan tilkøbes.Muligt at medbringe egen cykel mod mindre gebyr.
CYKELHJELM Brug af cykelhjelm på turen er frivilligt men anbefales. Medbring din egen hjelm, som passer til dig. Der er få hjelme til leje ombord.
OPHOLD Jeres hotelskib for hele ugen er den imponerende klipper Elizabeth. Elizabeth er en tre-mastet skonnert, bygget i i 1913 og senere ombygget til et passagersejlskib. Der blev lagt stor vægt på at bevare de originale træk ved den karakteristiske hollandske fladbundsbåd. Der er en stor salon med et opholdsområde, en restaurantafdeling og en bar.

De 10 kahytter er pæne, rene og ret rummelige, og de har alle eget badeværelse. Nogle af hytterne kan bookes som tre- eller firesengs kahyt (3. og 4. seng er køjer).

Se billeder i Galleriet

FORPLEJNING Turen er med helpension. Lækker morgenmad, madpakke til cykelturen og 3-retters menu til aften.
TRANSPORT Turen starter og slutter i Amsterdam

Turen inkluderer ikke transport fra/til Danmark. Som udgangspunkt kan I lave transporten til/fra destinationen billigst selv, men vi sender gerne et tilbud på flytransporten ud fra jeres ønskede kriterier

Ankomsttidspunkt  Check-in på båden er mellem kl. 13 og 14, og skibet afsejler herefter.

Fly  Flyv til Amsterdam
Der er direkte fly fra både Aalborg, Billund og København.

Lokaltransport Fra lufthavnen går der tog direkte til centrum.

Bil / parkering Det er muligt at forhåndsbestille valet-parkering. Så kører du direkte til skibet, afleverer bilen til en chauffør, som kører bilen til sikker parkering i et parkeringshus. Når turen er slut, kommer chaufføren med bilen til kajen.

Yderligere info i jeres afrejseinformation, som fremsendes i god tid inden afrejse.

Læs også generel vejledning om transport her på hjemmesiden.

TUROPERATØR Boat & Bike Tours B.V. er turoperatør på denne rejse, og Green Active Tours er blot formidler af rejsen til det danske marked. Turoperatøren står for alt det praktiske med hensyn til afvikling af turen, og rejsen sker iht. til deres betingelser.

STARTDAGE  Turen har afgang på lørdage fra maj til august

Kan du ikke se hele prisskemaet på mobilen, så vend telefonen horisontalt.

REJSEPERIODE SKIB KAHYT pris pr. person
Fra Til Skib Dobbelt som enkelt Dobbelt 3-pers. kahyt 4-pers. kahyt
18.06.22 25.06.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
25.06.22 02.07.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
02.07.22 09.07.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
09.07.22 16.07.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
16.07.22 23.07.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
23.07.22 30.07.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
30.07.22 06.08.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
06.08.22 13.08.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
13.08.22 20.08.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
20.08.22 27.08.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
27.08.22 03.09.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
03.09.22 10.09.22 Elizabeth 11.898 kr. 7.898 kr. 7.498 kr. 7.198 kr.
10.09.22 17.09.22 Elizabeth 10.698 kr. 7.198 kr. 6.798 kr. 6.398 kr.

Bookingsystemet kan ikke håndtere så mange forskellige kahytstyper. Prisen er for den mest bookede type: Dobbelt.

Noter dit kahytsønske i Bemærkninger, når du booker. Så retter vi prisen til.

INKLUDERET 
8 dages krydstogt på skib med besætning
7 nætter i delt dobbeltkahyt med eget bad/toilet
Helpension
Velkomstdrink
Kaffe og te ombord indtil kl.16
Selvguidede cykelture / daglig briefing
Kort og vejledninger til cykelturene / GPS-filer
Sengelinned og håndklæder
Afrejseinformation på dansk og engelsk
IKKE INKLUDERET
Transport fra/til Danmark
Drikkevarer
Entré/billet til museer og seværdigheder, færger
Drikkepenge til guider og besætning

 TILKØB

Enkeltkahyt Få enkeltkahytter og få dobbeltkahytter kan benyttes som enkeltkahyt /altid på forespørgsel. Kontakt os for nærmere info.
Cykelleje – hybridcykel 650 kr. (tyveri-/skadesforsikring 75 kr. – frivillig)
Cykelleje – elcykel 1450 kr. (tyveri-/skadesforsikring 190 kr. – frivillig)
Cykelhjelm 80 kr. (leje – skal forhåndreserveres)
Parkering Valetparkering muligt. Forespørg på pris.
Afbestillingsforsikring Koster 7 % af rejsens samlede pris + 1,1% af præmien i statsafgift.
Rejseforsikring Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Tegn evt. en Årsrejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring.

RABAT

Børnerabat 1 barn under 16 år får 15% rabat i selskab med 2 voksne fuldt betalende – gælder kun i triple-kahyt

 

Cykling ad flade veje
Cykelferie langs kanaler i Holland
Cykler med 7 gear slår fint til i det flade terræn
Skøn cykling langs kysten
Typiske huse i Holland
Hollandsk kanal i Sloten
Hollandske kanaler med lysthuse i Edam
En klassisk hollandsk vippebro i Enkhuizen
En af Hollands utallige sluser i Enkhuizen
Cyklerne er med ombord
Havnemiljø i Volendam
Cykelkrydstogt-Holland-Elizabeth
Cykelkrydstogt-Holland-Elizabeth-dæk
Cykelkrydstogt-Holland-Elizabeth-kahyt
Cykelkrydstogt-Holland-Elizabeth-salon