Selvguidet cykelferie fra kyst til kyst på Mallorca i Spanien
Cykelferie og badeferie i skøn forening
De spektakulære drypstenshuler i Porto Cristo
Fra appelsin- og olivenlunde til maleriske fiskerlandsbyer
De lyserøde saltbassiner ved Colonia Sant Jordi, hvor hvide saltbjerge spejler sig i vandet
Spændende arkæologiske udgravninger
Den vibrante hovedstad Palma de Mallorca med den smukke katedral
Forrevne klipper der rejser sig lodret fra i det turkisblå hav, saltbassiner der flimrer for øjnene, herlige sandstrande og små fristende vige er det, du møder på turens første dage. Du har også mulighed for at opleve dragegrotterne ved Porto Cristo og perlebyen Manacor før du igen rammer kysten ved C’an Picafort.
Nyd smuk cykling langs kysterne med fantastiske udsigter over havet .
Herefter cykler du ind på øen som er er ligeså betagende som kysten med olivenlunde, appelsinplantager, og små søvnige landsbyer.
Ind i hjertet af Mallorca for foden af de vilde Tramuntana bjerge
Turen slutter som den begyndte ved de livlige strande ved Playa de Palma.
Mallorca hitter blandt danskere
Mallorca er en fantastisk destination med smukke landskaber og dejlig mad. Ikke underligt at det er et af danskernes foretrukne rejsemål. Forlæng evt. med ekstra nætter i den ene eller anden ende af turen.
På denne tur har vi sørget for alle overnatninger med morgenmad og bagagetransport, så du kun har det med på cyklen, som du skal bruge i løbet af dagen – husk badetøjet.
Turen starter med infomøde og udlevering af udførlige rutevejledninger, så du nemt finder vej på egen hånd.
Inde midt på Mallorca har du har 2 nætter på en skøn finca. En finca er sådan set bare det spanske ord for en ejendom, men det kan sammenlignes lidt med det italienske agriturismo; dvs. en landejendom for turister. I denne sammenhæng er det en slags landlig boutique-hotel med sjæl og charme.
NYHED i 2024. Din roadbook er digital, med mindre du laver et aktivt valg og tilkøber en trykt roadbook, som udleveres ved ankomst på første hotel.
Dag 1. Ankomst til Playa de Palma
Ankomst til Mallorca og første hotel ved Playa de Palma. En taxa fra lufthavnen til hotellet koster ca 25 euro.
Dag 2. Playa de Palma – Colònia Sant Jordi
Velkomstmøde og udlevering af cykler. Dagens etape følger kysten til de arkæologiske udgravninger ved Capocorp Vell.
Du cykler forbi vindmøller til de hvide saltbjerge og lyserøde saltbassiner ved Llevant. Men dagens højdepunkt er den hvide sandstrand ved Es Trenc – en af Mallorcas smukkeste. Vel fremme i Sant Jordi, kan du nyde endnu mere strand og krystal klart havvand.
Cykling: ca. 55 km
Dag 3. Colònia Sant Jordi – Porto Cristo
Fra Sant Jordi cykler du via Ses Salines til en botanisk have med alverdens kaktusarter. Tag et stop i den skønne bugt nær Cala Santanyi. Herefter cykler du videre gennem små fiskerlandsbyer til den berømte naturbro “Es Pontas”. Nær Porto Cristo ligger dragegrotterne med bizarre former og vægmalerier – en guidet tur her kan anbefales.
Cykling: 55 km
Dag 4. Porto Cristo – C’an Picafort
Fra Porto Cristo cykler du gennem den lille landsby Son Carrio til Manacor. Byen er berømt for sine kunstigt fremstillede perler, kaldet Majorica. De regnes for at være verdens tredje fineste kulturperler. Turen fortsætter gennem et fortryllende landskab til småbyerne Petra og Santa Margalida. Dagens etape slutter i C’an Picafort ved havet og de fine sandstrande.
Cykling: ca 60 km
Dag 5. C’an Picafort – Inca - øens midte
Med Tramuntanabjergene som baggrundskulisse cykler du gennem dalen langs skyggefulde olivenlunde. Har du tid og lyst kan et besøg i grotterne ved Campanet anbefales.
Her midt i det skønne landlige Mallorca ligger også din indkvartering for de næste to dage, idet der er booket værelse til dig på et såkaldt Hotel Rurales. Stedet oser af charme og er renoveret og bevaret i den traditionelle Finca stil.
Cykling: 35-65 km
Dag 6. Rundt om Puig de Inca
Dagens etape går rundt om det 300 meter høje top, Puig de Inca. Du cykler gennem duftende appelsinplantager og olivenlunde til de mange små landsbyer. Giv dig tid til en god pause i vinbyen Binissalem. Her fremstilles nogle af de mest berømte mallorcinske vine, og de kan smages i de mange “Bodegas”.
Cykling: ca 55 km
Dag 7. Inca – Playa de Palma
En kontrastfyldt dag, som starter i Mallorcas landlige bagland. Du cykler gennem søvnige, små landsbyer, men så snart du når kysten, vågner øen, og du cykler nu langs den pulserende strandpromenade. Her ligger restauranter og cafeer side om side og de lange sandstrande og det turkisblå hav indbyder til afslapning og en svømmetur.
Cykling: 35 – 65 km
Dag 8: Hjemrejse
Tak for denne gang og god tur hjem, eller forlæng med nogle ekstra nætter på hotel.
Forbehold: I dårligt vejr kan det være nødvendigt at vælge alternative vandreruter. Disse vil være nærmere beskrevet i rutevejledningerne.
REJSEPERIODE | Du kan påbegynde turen lørdage i perioden fra februar til slutningen af juni og igen fra slutningen af august til oktober. |
CYKELTURENE | Sværhedsgraden er vurderet til en Grad 3. |
INFORMATIONSMØDE | På dit hotel kl. 9 på dag 2 inden turens første cykeltur. |
BAGAGETRANSPORT | Bagagen transporteres fra hotel til hotel, så I har kun dagens fornødenheder med på cyklen. |
OPHOLD | I bor på gode 3-4 stjernede hoteller samt 2 nætter på en finca – et klassisk landligt hotel af høj standard / minder om Agriturismo i Italien. Nogle af hotellerne har swimmingpool.
Vi har også en cykeltur hvor I har alle nætter på 2 forskellige fincaer (sværhedsgrad 2). Kontakt os for nærmere info. |
FORPLEJNING | Turen inkluderer morgenmad. Jeres rutebeskrivelser vil indeholde information om hvor og hvornår det er muligt at købe ind til frokost på vandredagene |
ALENE-REJSENDE | Kontakt os for information. |
TRANSPORT | Turen starter og slutter i Playa de Palma.
Turen inkluderer ikke transport fra/til Danmark. Som udgangspunkt kan I lave transporten til/fra destinationen billigst selv, men vi sender gerne et tilbud på flytransporten ud fra jeres ønskede kriterier Ankomsttidspunkt Check-in på første hotel Fly Flyv til Palma de Mallorca. Flere muligheder for direkte fly fra Danmark. Lokaltransport Ved ankomst kan du tage en taxa direkte fra lufthavnen til hotellet. Pris ca. 25 €. Husk at aftale pris på forhånd. Yderligere info i jeres afrejseinformation, som fremsendes i god tid inden afrejse. Læs også generel vejledning om transport her på hjemmesiden. |
TUROPERATØR | Eurofun Touristik GmbH er turoperatør på denne rejse, og Green Active Tours er blot formidler af rejsen til det danske marked. Turoperatøren står for alt det praktiske med hensyn til afvikling af turen, og rejsen sker iht. til deres betingelser. |
STARTDAGE Turen har afgang på lørdage i perioden fra marts til slutningen af juni og igen i september og oktober.
PRISER pr. person i dobbeltværelse
Sæson fra/til | Pris pr. person | |
---|---|---|
10.02.24 | 01.03.24 | 6.998 kr. |
02.03.24 | 29.03.24 | 7.598 kr. |
30.03.24 | 24.05.24 | 8.498 kr. |
25.05.24 | 22.06.24 | 9.498 kr. |
07.09.24 | 27.09.24 | 9.498 kr. |
28.09.24 | 19.10.24 | 8.498 kr. |
UDSOLGT: Endnu ingen meldinger om udsolgte datoer
INKLUDERET |
|
||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
TILKØB
Trykt roadbook (engelsk) | 150 kr. (udleveres ved ankomst på første hotel) |
Halvpension | 1.000 kr. |
Enkeltværelse | 2.850 kr. |
Ekstra nat Playa de Palma | fra 450 kr. pr. person i dobbeltværelse afhængigt af sæson |
Cykelleje 21 gear unisex | 750 kr. |
Cykelleje PLUS | 1.275 kr. |
Cykelleje – elcykel | 1.950 kr. |
Afbestillingsforsikring | Koster 7 % af rejsens samlede pris + 1,1% af præmien i statsafgift |
Rejseforsikring | Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring |
RABAT
Børnerabat | Forhør nærmere |
Flersengsværelser | Forhør nærmere |