Selvguidet cykelferie langs Donau fra hotel til hotel i Østrig
Nem cykelferie i dit eget tempo ad flade og bilfri cykelstier
Vinsmagning i Wachau
Klosteret i Melk som er beskyttet som UNESCO verdensarv
Kaffe og kage på konditori i Wien
Hyggelige byer som Grein, Melk, Dürnstein
Hundertwasser Haus og mange andre seværdigheder
Hop på cyklen og nyd en tur gennem Østrig helt i dit eget tempo.
Cykelruten langs Donau bliver med sine afvekslende og smukke landskaber regnet for Europas mest populære rute.
Denne cykelferie langs Donau er en nem tur i sværhedsgrad 1, hvor du nærmest cykler lidt ned ad bakke hele tiden. Her er det nemt at finde vej, da du hele tiden følger floden. Du følger den velafmærkede cykelsti stort set hele vejen. Kun en sjælden gang må man ud på mindre trafikeret vej.
Men det er ikke det hele: Romerne, Nibelungerne, konger og kejsere – alle har de sat deres fodaftryk på området langs Donau. Du møder barokke byer, idylliske flodlandskaber og pilgrimskirker, klostre, borge og meget mere.
Turen starter i Passau lige på grænsen mellem Tyskland og Østrig.
En del af turen går gennem den smukke Wachau region hvor vindyrkning er i højsædet. Vinmarkerne strækker sig op ad skråningerne langs floden. Her er også masser af abrikosplantager. Små farverige landsbyer tager imod og byder på lækre vine og abrikoslikør.
Turen slutter i den østrigske hovedstad Wien, hvor man ikke kan komme udenom at skulle på konditori og have kaffe og lækre kager – måske en Wiener Melange med Sacher Torte.
Cykelturene
Cykeldistancen mellem Passau og Wien er ca. 310 – 325 km afhængigt af helt præcis hvilke cykelveje du vælger.
Turen her er beskrevet som en 8 dages tur med dagsetaper på 40-60 km.
Du har også mulighed for at vælge turen med kortere eller længere etaper og gøre ferien tilsvarende kortere eller længere.
Vælg mellem 5, 6, 7, 8, 10 eller 12 dage.
F.eks. er der på 5 dages turen 3 cykeldage med ca. 95-115 km om dagen.
På 12 dages turen cykler du 35-50 km om dagen og har 2 hviledage undervejs.
Du kan vælge mellem 3-4 forskellige hotelkategorier, så der er noget for enhver smag og pengepung. Har du brug for vejledning, så kontakt os med dine ønsker.
NYHED i 2024. Din roadbook er digital, med mindre du laver et aktivt valg og tilkøber en trykt roadbook, som udleveres ved ankomst på første hotel.
Dag 1. Ankomst til Schärding eller Passau
Afhængigt af hotellernes tilgængelighed er ankomst i Schärding eller Passau.
Schärding kaldes “Barokkens by”. Her kan du benytte ankomstdagen til en slentretur gennem den hyggelige by og den smukke gade Silberzeile midt i centrum.
Har du første nat i Passau, også kaldet “De 3 floders by“, kan du nyde byens totale bilfri centrum.
Dag 2. Schärding/Passau – Øvre Donaudal
Fra Schärding cykler du langs floden Inn til Passau. Her anbefaler vi, at du tager en guidet tur gennem byen, besøger domkirken, hvor du kan opleve lyden fra verdens største kirkeorgel (dog ikke muligt på søn- og helligdage).
Fra Passau fortsætter du langs Donau gennem Obernzell til Engelhartzell (med Østrigs eneste Trappist kloster )
Herfra fortsætter du til naturområdet “Donauleiten” og følger nu Donaus nordlige bred til Schlögen, hvor floden skærer sig gennem landskabet i en S-formet kurve. Dette område betegnes ofte som et af de smukkeste langs Donau.
Nyd dette fantastiske landskab, mens en færge sejler dig over til flodens modsatte bred og dit hotel.
Cykling: ca. 40-55 km
Dag 3. Donau Schlinge til Linz
I dag går turen gennem gennem skønne byer som Aschach, Ottensheim og Wilhering til Linz. Byen var Europæisk Kulturhovedstad i 2009 og er en herlig by at tilbringe sin eftermiddag og aften i. Centrum er fyldt med hyggelige gader, barer, cafeer og restauranter. Og en tur gennem Donaulände parken og udsigten fra bjerget Pöstlingberg bør man heller ikke snyde sig selv for.
Cykling: 50 km
Dag 4. Linz til Grein
Dagen starter med en lille omvej væk fra flodbtredden til klosteret St. Florian og til Enns. Enns er Østrigs ældste by og byens vartegn er det 60 m høje rådhustårn.
Efter Enns går turen tilbage til Donaus bred til den smukke lille barokby Grein. Her kan du besøge Østrigs ældste teater, og hvor der stadig vises forestillinger, du kan lægge vejen forbi det maritime museum eller Greinburg slottet.
Cykling: ca 55 km
Dag 5. Grein til Wachau
Denne del af Donau, også kaldet Strudengau, blev engang frygtet af sømænd p.gr.a de lumske strømforhold. I dag cykler man fredeligt langs bredden. I Maria Taferl, højt hævet over Donau, ligger den smukke pilgrimskirke, som hvert år tiltrækker i tusindvis af pilgrimme.
Cykling: 50-60 km
Dag 6. Wachau til Krems/Traismauer/Tulln
Fra Wachau fortsætter du langs floden. Dagens første stop bliver i Melk, hvor du skal huske at kigge op for ikke at gå glip af det smukke Stift Melk kloster, højtbeliggende og med udsigt over Donaudalen. Klosteret er et besøg værd.
Straks efter Melk cykler du ind i det smukke Wachau-området med frugtplantager og vinklædte skråninger.
Du kommer gennem de små vinbyer Spitz og Weissenkirchen, forbi ruinen af Dürnstein slottet for til sidst at slutte cykeldagen i den 100 år gamle by Krems eller i Tulln. Du er stadig i Wachau-området og dermed er en vinsmagming et “must” og derfor inkluderet i turens pris.
Cykling: ca. 40-60 km
Dag 7. Krems/Traismauer/Tulln til Wien
De sidste nemme kilometer af denne herlige cykeltur langs Donau fører dig til Wien.
Afhængig af hvor din indkvartering er, kan en del af etapen køres med tog, hvis du ikke er frisk på at cykle hele vejen.
Velankommet til Wien checker du ind på dit hotel og har nu resten af dagen til at nyde denne spændende og helt særlige by. Find en cafe på én af de skønne pladser med udsigt til smukke barokke bygninger og nyd en kop Wiener-kaffe og en Sachertorte. Læg vejen forbi de fantasifulde og kringlede Hundertwasser bygninger eller tag en slentretur langs Donau.
Wien har utrolig meget at byde på, så måske skulle man overveje at tilbringe en ekstra dag her.
Cykling: ca. 45 – 65 km
Dag 8: Hjemrejse
En herlig cykeluge slutter efter morgenmad.
Mulighed for at tilkøbe ekstra nætter
REJSEPERIODE | Du kan påbegynde turen alle ugedage i perioden fra marts april til oktober. |
CYKELTURENE | Sværhedsgraden er vurderet til en Grad 1. |
CYKELLEJE | Det er muligt både at medbringe egen cykel eller leje.
Har du egen cykel med og skal retur til startbyen, kan du få din cykel med bustransferen. Se priser på pris-fanen. |
INFORMATIONSMØDE | Ja |
BAGAGETRANSPORT | Bagagen transporteres fra hotel til hotel, så I har kun dagens fornødenheder med på cyklen. |
OPHOLD | Du kan vælge mellem 4 forskellige hotelkategorier.
Standardturen (kategori C) er på 3-stjernede hoteller og kroer, undtagen i Linz og Wien, hvor det er 4-stjernede hoteller. Du kan vælge at opgradere til kategori B: 3 og 4-stjernede hoteller Eller kategori A: 4-stjernede hoteller (eller bedste lokale hotel) Den bedste kategori hoteller benævnes Charm-hotels, som har lidt ekstra luksus og eksklusivitet. Det vi ville kalde Boutique hoteller. Hoteller som har lidt ekstra stil. Her er næsten altid swimmingpool, spa og andre former for wellness og ekstra lækker mad. |
FORPLEJNING | Turen inkluderer morgenmad.
Halvpension kan tilkøbes (6 middage i kategori A-C hoteller, 7 middage på Charm hoteller. Jeres rutebeskrivelser vil indeholde information om hvor og hvornår det er muligt at købe ind til frokost. |
ALENE-REJSENDE | Kontakt os for information. |
TRANSPORT | Standardturen (8 dage) starter i Schärling eller Passau efter eget valg og slutter i Wien.
Turen inkluderer ikke transport fra/til Danmark. Som udgangspunkt kan I lave transporten til/fra destinationen billigst selv, men vi sender gerne et tilbud på flytransporten ud fra jeres ønskede kriterier Ankomsttidspunkt Check-in på første hotel er på Dag 1 Fly Flyv til München og retur fra Wien. Mulighed for direkte fly fra Danmark. Lokaltransport Har du behov for at returnere til startbyen, kan du enten tage tog eller bus. Det Østrigske togselskab ÖBBs hjemmeside Bemærk at der kan være tog, hvor det ikke er muligt at medbringe egen cykel. Du kan forhåndsreservere plads på den bustransfer, der kører hver dag om eftermiddagen. Prisen er 59 € for én person + egen cykel. Betaling på stedet. Yderligere info i jeres afrejseinformation, som fremsendes i god tid inden afrejse. Læs også generel vejledning om transport her på hjemmesiden. |
TUROPERATØR | Eurofun Touristik GmbH er turoperatør på denne rejse, og Green Active Tours er blot formidler af rejsen til det danske marked. Turoperatøren står for alt det praktiske med hensyn til afvikling af turen, og rejsen sker iht. til deres betingelser. |
STARTDAGE Turen har afgang på alle ugedage
Har du problemer med prisskemaet på mobilen, så vend telefonen på langs.
8 dages tur | Pr. person i dobbeltværelse | ||||
---|---|---|---|---|---|
Fra | Til | C | B | A | Charm |
23.03.24 | 12.04.24 | 5.398 kr. | 6.198 kr. | 6.998 kr. | Forespørg |
13.04.24 | 03.05.24 | 5.898 kr. | 6.898 kr. | 7.698 kr. | Forespørg |
04.05.24 | 06.09.24 | 6.498 kr. | 7.298 kr. | 8.198 kr. | Forespørg |
07.09.24 | 27.09.24 | 5.898 kr. | 6.898 kr. | 7.698 kr. | Forespørg |
28.09.24 | 12.10.24 | 5.398 kr. | 6.198 kr. | 6.998 kr. | Forespørg |
Hotelkategori:
C: 3 stjernede hoteller og kroer, i Linz og Wien dog 4 stjerner
B: 3 og 4 stjernede hoteller
A: 4 stjernede hoteller eller bedste lokale hotel
Charm: Særligt lækre 4 stjernede hoteller med charme og gæstfrihed.
Ønsker du hotelkategori A eller B, skriver du det bare i bemærkninger når du når til bookingformularen.
INKLUDERET |
|
||||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
TILKØB
Trykt roadbook (engelsk) | 150 kr. (udleveres ved ankomst på første hotel) |
Halvpension | Ikke længere muligt |
Enkeltværelse | fra 2.175 kr. afhængigt af sæson |
Ekstra nat | fra 525 kr. pr. person i dobbeltværelse afhængigt af ønsket hotelstandard |
Cykelleje 7 eller 21 gear unisex/herre | 750 kr. |
Cykelleje PLUS | 1.275 kr. |
Cykelleje – elcykel | 1.950 kr. |
Afbestillingsforsikring | Koster 7 % af rejsens samlede pris + 1,1% af præmien i statsafgift |
Rejseforsikring | Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring |
RABAT
Børnerabat | Forhør nærmere |
Flersengsværelser | Forhør nærmere |
Tur-anbefalinger
Der er endnu ikke nogen, som har skrevet en anbefaling.
Anbefal turen til andre