Når du har besluttet dig for at vandre Den Portugisiske Camino fra Porto til Santiago de Compostela, står du overfor endnu et valg.

Passer Kystruten eller den Centrale Rute bedst til mig? 

Du kan måske næsten gætte hovedforskellen.
Kystruten løber som navnet antyder tæt ved kysten, og den Centrale Rute løber lidt længere inde i land – ca. 30 km.
Dog følger Kystruten ikke vandkanten hele tiden. Kun på dele af ruten kan du få sand mellem tæerne.
En del af Kystruten er faktisk lidt inde i land, men bare tættere på kysten end den Centrale Rute.

Vandring ad træbroer langs kysten på Portugisisk Camino
Vandring ad træbroer langs kysten

Begge ruter starter i Porto i det nordlige Portugal og slutter ved den store katedral i Santiago de Compostela i Galicien i Spanien.

Katedralen i Santiago de Compostela
Katedralen i Santiago de Compostela

For at undgå at gå langs trafikerede veje inde fra centrum af Porto, starter din vandreferie uanset valg med en transfer til en forstad i den nordlige udkant af byen.

Hvor lange er dagsetaperne?

Ruterne er næsten lige lange og med den samme gennemsnitlige distance pr. vandredag. Dvs. 20 km om dagen i gennemsnit.

Dette kan dog tilpasses dine behov, så hvis du vil vandre kortere eller længere, kan vi skræddersy turen til dig.

Begge ruter passerer gennem gamle historiske byer, hvor du har mulighed for at lave overliggerdage.

Stenbro krydses. Portugisisk Camino
Flere gamle stenbroer krydses

Hvordan er terrænet?

Den Centrale rute er lidt mere anstrengende pga. flere højdemeter undervejs. På Kystruten er der færre bakker, men dog stadig kuperet, når du forlader kysten. Langs kysten vandrer du bl.a. ad flade træbroer.

Hvornår er det bedst at vandre de to ruter?

Begge pilgrimsruter har sæson fra 1. april til 31. oktober.

Hvis du går den Centrale Rute om sommeren, så sørg for at komme afsted tidligt på dagen, hvor det er køligst. Eftermiddagene kan blive vældigt hede. Her er dog flere skove med skygge og læ.

I højsommeren vil Kystruten være lidt køligere end heden inde i land. Det betyder også flere badegæster ved strandene, og du vil måske også selv gerne køles af i havet.

I ydersæsonerne kan Kystruten være noget kølig med vinde fra Atlanterhavet. Der er mindre skygge og læ på denne rute.

Næst efter den klassiske pilgrimsrute Camino Frances (den franske camino som starter i de franske Pyrenæer) er Portugisisk Camino Central Rute den mest populære og derfor flere mennesker. På Kystruten er der færre vandrere, men dog stadig en del pilgrimme, især i de populære måneder maj og september.

 

Kort over Kystruten

Den Portugisiske Camino Kystruten kort

Kort over den Centrale Rute

Den Portugisiske Camino central rute kort

Ruterne forenes i Redondela, så de sidste 4 etaper ind til Santiago er identiske.

Læs mere om Portugisisk Camino Central Rute her:

https://www.greenactivetours.dk/tours/vandreferie-portugisisk-camino-central-rute/ 

Læs mere om Portugisisk Camino Kystruten her:

https://www.greenactivetours.dk/tours/vandreferie-camino-portugues-kystruten/

 

Er du blevet klogere på hvad du skal vælge? 

Find hele sammenligningen som pdf her.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til Lene hos Green Active Tours og få yderligere vejledning.

Ring 78 70 88 44 eller skriv via kontaktformularen