**NY TUR**
Selvguidet vandreferie i Alperne
Imponerende panoramaudsigter over grønne dale
Tårnhøje bjerge, grønne sætere, skovklædte dale med rivende floder
Alpehytter med hjemmelavede specialiteter
Overliggerdage der giver mulighed for vandring eller afslapning
Bagagetransport fra hotel til hotel
Denne vandreferie i Alperne har både den alpine stemning med høje bjerge, smukke bjergsøer, grønne sætere og hyggelige byer.
Bayerns byperler: Bad Tölz og Bayrischzell er blandt de smukkeste byer i delstaten, hvor den bayerske livsstil stadig er ægte og autentisk. Oplev den livlige markedsplads i Bad Tölz og stræderne i Bayrischzell, der udstråler en særlig charme.
Hver dag oplever du en lille smule mere af Bayern. Hver dag et nyt bjerg, en ny sæter eller en ny sø såsom Tegernsee, Schliersee eller den maleriske Spitzingsee
Vandreturene er tilpas stradbadserende men også suppleret med båd- og svævebaneture, der gør det hele lidt lettere. Du krydser Tegernsee med skib, og har flotte udsigter i svævebanen op til Taubenstein eller ned fra Wendelstein. Både skib og svævebane er inkluderet.
Undervejs er der talrige muligheder for at nyde lidt lokale specialiteter.
Det er forholdsvist nemt at komme frem i egen bil eller med tog (se DSB Udland). Fra München Lufthavn er der kun et par timers transport til Alperne.
Vi har sørget for overnatninger, transfers, bagagetransport og udførlige rutebeskrivelser og kort, så du nemt finder vej på egen hånd.
Din roadbook er digital, med mindre du laver et aktivt valg og tilkøber en trykt roadbook, som udleveres ved ankomst på første hotel.
En anden alpin vandretur finder du i området Salzkammergut i Østrig. Turen hedder 10 søer i Salzkammergut. Denne tur kan påbegyndes hver dag.
Dag 1. Ankomst til Bad Tölz
Individuel ankomst og check-in på hotellet.
Gå på opdagelse i denne lille berømte by. Følg floden Isar med udsigt til Golgata-bakken med de mange kors. Derefter passerer du spahuset på vej ind til markedsvejen. Fra en af de mange fortovscaféer kan du nyde udsigten til de mange smukke og særegne huse .
Dag 2. Bad Tölz - Bad Wiessee
Efter en kort togrejse til Lenggries vandrer du ad den berømte langdistancerute Via Alpina. På vej til sæteren Aueralm passerer du Hirschtal-col under Mount Fockensteins stejle klipper. Gør evt. et stop ved sæterhytten her og nyd lidt bayerske alpine delikatesser før nedstigningen fortsætter. Du vandrer gennem skove og over enge med vidunderlige udsigter ned over Tegernsee-søen og ned til Bad Wiessee.
Vandring: ca. 5 timer, 18 km, 720 m op, 630 m ned
Dag 3. Rundvandring Mount Riederstein
Igen vandrer du i højderne med fantastiske udsigter. Igen i dag kan du nyde lidt mad og drikke på bjergkroen Galaun, inden turen fortsætter til det lille bjergkapel på klippeformationen Riederstein. Også herfra har du en storslået udsigt ned til søen og til de omkringliggende bjerge.
Vel tilbage ved søen indbyder Tegernsee bryggeri til en kølig drink, inden du vender tilbage med skibet til Bad Wiessee.
Vandring: ca. 3,5 – 5 timer, 9 km, 420 m op, 450 m ned.
Dag 4. Bad Wiessee - Lake Schliersee
Fra Tegernsee når du snart via en stejl skovsti de grønne sætere. Her findes den kendte Biergarten Neureuth. Efter en pause med dejlig udsigt over søen fortsætter du stille og roligt din tur til sæteren Gindelalm. Derefter går du ned ad skovstier og skovveje til søen Schliersee. Efter marinaen når du et spa- og wellness center, der ligger direkte ved søbredden.
Vandring: ca. 4 – 4,5 timer, 12 km, 620 m op, 570 m ned
Dag 5. Rundvandring Lake Spitzingsee
Den første del af dagens vandretur er flad. Du vandrer ad en sti langs søen Schliersee inden du kommer til Fischhausen. Derefter følger du banestien ‘Bockerlbahnweg’ gennem skoven. Her er talrige infotavler, som fortæller om den tidligere jernbane. Efter bjergpasset Spitzingsattel fortsætter du videre til den maleriske sø Spitzingsee. Du er her omgivet af ren idyl. Tag en pause i den historiske hytte Wurzhütt, før du vender tilbage med bus til Schliersee.
Vandring: ca. 3 – 4 timer, 13 km, 390 m op, 60 m ned
Dag 6. Lake Schliersee - Bayrischzell
En let og luftig svævebanetur tager dig til topstationen på Mount Taubenstein. Derefter går du på en højtliggende sti med strålende udsigt til Rotwandhaus, hvor du har mulighed for at klatre til toppen af Rotwand, hvis du har lyst. Videre via den maleriske Großtiefentaler Kessel til søen Soinsee med sin idylliske beliggenhed. Derefter fortsætter du over alpine græsgange og blomstrende enge til Bayrischzell.
Vandring: ca. 5 timer, 15 km, 180 m op, 990 m ned
Dag 7. Rundvandring Mount Wendelstein
Kong Maximilian-stien fører dig forbi et vandfald til Wendelstein-bjerget. Derfra vandrer du hele vejen til toppen med dets imponerende meteorologiske observatorium og langs panoramastien til Wendelstein-grotten med dens underjordiske tunneler. Fra Wendelsteinhaus kan du nyde en drink og en snack med panoramaudsigt. Herefter tager du svævebanen tilbage ned i dalen og går afslappet tilbage til Bayrischzell.
Vandring: ca. 4 -5 timer, 5 km, 920 m op, 20 m ned
Dag 8: Hjemrejse
.
Forkortet tur 4 – 5 dage:
Dag 1: Ankomst til Bad Wiessee
Dag 2: Bad Wiessee – Lake Schliersee (dag 4 herover)
Dag 3: Lake Schliersee – Bayrischzell (dag 6 herover)
Dag 4: Rundvandring Mount Wendelstein og afrejse (dag 7 herover)
Dag 5: Evt. forlængelse med 1 nat i Bayrischzell og afrejse på dag 5
REJSEPERIODE | Kan foretages i perioden fra maj – oktober.
Startdage 8 dages tur: lørdage og søndage Startdage 4-5 dages tur: torsdage og lørdage |
VANDRETURENE | Sværhedsgraden er vurderet til en Grad 2-3. Der er her tale om rigtig bjergvandring med mange højdemeter både op og ned. Stierne er generelt gode, men der kan være passager med smalle stenede stier, hvor det er vigtigt at være sikker på fødderne. |
INFORMATIONSMØDE | Nej. Afrejsemateriale udleveres på første hotel |
BAGAGETRANSPORT | Bagagen transporteres fra hotel til hotel, og I bærer kun en dagtursrygsæk med fornødenheder til dagen. |
OPHOLD | Du bor 7 nætter på fire forskellige hoteller. Der er 3 overliggerdage, hvor man kan vælge at slappe af eller tage den beskrevne rundvandring.
På 4-5 dages turen flytter du hotel hver dag |
FORPLEJNING | Turen inkluderer morgenmad. Jeres rutebeskrivelser vil indeholde information om hvor og hvornår det er muligt at købe ind til frokost. |
ALENE-REJSENDE | Kontakt os for information. Vær dog opmærksom på sikkerheden, når du færdes alene. Find evt. en vandrekammerat i Facebook-gruppen Vandre med Andre |
HUND | Man kan medbringe hund på denne tur. Race og størrelse på hunden skal oplyses ved reservation. Eventuelle gebyrer betales direkte til hotellerne undervejs. Disse udgør typisk 8-15 € pr. nat. Bemærk at hunde skal holdes i snor, og at mundkurv er påkrævet ved transport. |
TRANSPORT | 8 dages turen starter Bad Tölz og slutter i Bayrischzell.
Turen inkluderer ikke transport fra/til Danmark. Som udgangspunkt kan I lave transporten til/fra destinationen billigst selv, men vi sender gerne et tilbud på flytransporten ud fra jeres ønskede kriterier Ankomsttidspunkt Check-in på første hotel Fly Fra København og Hamborg er der direkte fly til München. Fra Billund er der fly med Lufthansa via Frankfurt. Lokaltransport Der kører tog til Bad Tölz. Herfra er der bus eller taxa til Bad Wiessee (ca. 20 km). Bil Der er gratis parkering ved hotellet (begrænset antal) samt offentlig betalingsparkering nær hotellerne. Det koster ca. 30 € pr. uge. Yderligere info i jeres afrejseinformation, som fremsendes i god tid inden afrejse. Læs også generel vejledning om transport her på hjemmesiden. |
TUROPERATØR | Eurofun Touristik GmbH er turoperatør på denne rejse, og Green Active Tours er blot formidler af rejsen til det danske marked. Turoperatøren står for alt det praktiske med hensyn til afvikling af turen, og rejsen sker iht. til deres betingelser. |
STARTDAGE
8 dages tur: lørdage og søndage
4-5 dages tur: torsdage og lørdage
Booking systemet er ikke så kløgtigt at det kan skelne mellem ture der overlapper på startdag, så skriv i Bemærkninger om du ønsker 4-5 dage eller 8 dage. Så retter vi prisen til.
PRISER pr. person i dobbeltværelse
Sæson fra/til | 4 dage | 8 dage | |
---|---|---|---|
15.05.25 | 24.05.25 | 3.998 kr. | 7.098 kr. |
25.05.25 | 14.06.25 | 4.298 kr. | 7.698 kr. |
15.06.25 | 06.09.25 | 4.798 kr. | 8.398 kr. |
07.09.25 | 20.09.25 | 4.298 kr. | 7.698 kr. |
21.09.25 | 04.10.25 | 3.998 kr. | 7.098 kr. |
UDSOLGT: Endnu ingen meldinger om udsolgte datoer
INKLUDERET |
|
|||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
TILKØB
Trykt roadbook (engelsk) | 150 kr. (udleveres ved ankomst på første hotel) |
Enkeltværelsestillæg | 1.050 kr. (4 dages tur)
1.950 kr. (8 dages tur) |
Ekstra nat Bad Tölz | 650 – 725 kr. pr. person pr. nat i dobbeltværelse med morgenmad (pris sæsonafhængig) |
Ekstra nat Bad Wiessee / Bayrischzell | 825 kr. pr. person pr. nat i dobbeltværelse med morgenmad
225 kr. i tillæg for enkeltværelse |
Afbestillingsforsikring | Koster 7 % af rejsens samlede pris + 1,1% af præmien i statsafgift |
Rejseforsikring | Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring |
RABAT
Børnerabat | På forespørgsel. |
Flersengsværelser | 3. person i værelset får 10% rabat |
Tur-anbefalinger
Der er endnu ikke nogen, som har skrevet en anbefaling.
Anbefal turen til andre