Selvguidet vandreferie på Portugisisk Camino i Portugal og Spanien
Pilgrimsvandring fra Porto til Santiago de Compostela
Den smukke kystrute tæt ved Portugals Atlanterhavskyst
Mulighed for justering af etaperne efter dine ønsker
2 ugers vandring med eftertænksomhed
Smukke oplevelser i naturen og små landsbyer
Forlængelse fra Santiago til Finisterre muligt
Mange pilgrimsruter
Den Franske Camino (eller Camino Frances) fra Pyrenæerne til Santiago de Compostela er den mest kendte pilgrimsrute, men der findes mange andre ruter.
Fra Porto i det nordlige Portugal kan du vælge imellem to varianter af Camino Portugues til Santiago. Kystruten og den Centrale Rute lidt længere inde i land. I Redondela forenes ruterne og de sidste 4 etaper ind til Santiago er de samme.
Portugisisk Camino Kystruten er en virkeligt flot og anderledes variant af den traditionelle camino gennem Spanien.
På Kystruten får du en lækker kombination af Atlanterhavskysten med de høje bjerge i baggrunden. Du passerer igennem små søvnige bjerglandsbyer, driftige fiskerlandsbyer og middelalderlige handelsbyer. Du oplever frodigt landbrugsland og skyggefulde skove og krydser brede floder og vådområder.
Rutens ca. 260 km er fordelt på 13 vandredage, så du får 20 kilometers vandring i gennemsnit pr. dag. Vil du gå kortere eller længere kan turen skræddersys efter dine ønsker. Du kan også vælge at have overliggerdage undervejs. Spørg os om råd til hvor det er godt at have ekstra nætter.
Du får 2 ugers pilgrimsvandring på den Portugiske Camino med mulighed for eftertænksomhed. Oplev fællesskabet med de andre pilgrimsvandrere fra hele verden, når I mødes undervejs og ønsker Buon Camino.
Ønsker du kun at vandre de sidste ca. 125 km af caminoen ind til Santiago, kan Kystruten laves som 8 dages tur, hvor du ankommer og starter vandringen i Baiona. En lidt billigere variant er dog at starte i en af grænsebyerne Valenca/Tui på Den Centrale Rute.
Luksusvandring
Man kan godt kalde dette pilgrimsvandring på den luksuriøse måde. Vi har sørget for overnatning på et godt hotel på eget værelse med bad og toilet og morgenmad.
Der er mulighed for at tilkøbe halvpension, så du undervejs kun skal sørge for frokost selv.
Desuden inkluderer turen bagagetransport, så du kun skal gå med en dagtursrygsæk med fornødenheder til dagen.
Ved hjælp af en personlig rutevejledning og kort går du på egen hånd i dit eget tempo og tager pauser, når det passer dig. Gider du ikke gå længere, kan du tage bus eller taxa videre til næste overnatningsby (for egen regning).
Selv om turen kaldes Kystruten, går du ikke hele turen langs kysten, men ruten er tættere på kysten end den Centrale Rute på den Portugisiske Camino.
Skal jeg vælge Kystruten eller den Centrale Rute af den Portugisiske Camino?
Læs her om forskelle på de to Portugisiske Caminoer
Dag 1. Ankomst til Porto
Check-in på centralt beliggende 3-stjernet hotel. Udlevering af roadbook mm.
Som start på din pilgrimsvandring er det oplagt at starte med et besøg i Portos katedral fra 1100-tallet.
Det er muligt at tilkøbe et personligt infomøde, hvis du vil have gennemgået det udleverede materiale. Alternativt er du velkommen til at ringe til vores lokale samarbejdspartner eller få afklaret eventuelle spørgsmål hjemmefra.
Dag 2. Porto - Povoa de Varzim
Efter morgenmaden er der transfer fra hotellet i Porto til forstaden Matosinhos. Hermed undgås de befærdede og støjende veje gennem byen. Nu starter din pilgrimsvandring langs Atlanterhavskysten. Du går på forbi brede sandstrande, naturreservater og fiskerlandsbyer. Fortove af træ over sandet har gjort vandringen lidt lettere. Dagens mål er badebyen Povoa de Varzim, der ligger i forlængelse af den historiske kystby Vila do Conde.
Vandring: ca. 26 km
Dag 3. Povoa de Varzim - Esposende
Det meste af dagen går langs kysten mellem blomster og klitter og på tværs af strande. Herefter går ruten lidt ind i land. Du passerer gennem landbrugsland, skove og landsbyer, før du krydser broen over den brede Cávado flodmunding og når frem til Esposende.
Vandring: ca. 19 km
Dag 4. Esposende - Viana do Castelo
Igen går ruten lidt ind i land. Du passerer gennem forskellige landsbyer og nogle dejlige skovområder. Du krydser den 645 meter lange Eiffel-bro tegnet af Gustave Eiffel. Ligheden med tårnet i Paris fornægter sig ikke. Du er nu i Viana do Castelo, en attraktiv by berømt for sin gamle og moderne arkitektur. Her er en storslået udsigt over Lima-dalen og flodmundingen og med bjergkæder i det fjerne.
Vandring: ca. 23 km
Dag 5. Viana do Castelo - Vila Praia de Ancora
Selvom vandrestien stort set er inde i land hele dagen vil der fortsat være udsigter ud over havet fra en række af bjerglandsbyerne. Turen går op gennem den skyggefulde eukalyptuskov, inden det atter går ned ad bakke til den afslappede kystby Vila Praia de Âncora.
Vandring: ca. 19 km
Dag 6. Vila Praia de Ancora - A Guarda
En flad kyststi forbinder Âncora med Moleda og fortsætter derefter til den charmerende by Caminha. Hvis der er tid, kan du tage en omvej gennem fyrreskoven ved siden af stranden. Så er det blevet tid til at vinke farvel til Portugal, og du tager færgen over floden Minho til den fredelige fiskerby A Guarda i Spanien. Her kan vi anbefale at nyde et godt måltid af frisk fisk og skaldyr.
Vandring: ca. 14 km
Dag 7. A Guarda - Oia
Tag evt. en lille afstikker til ruinerne af den gamle keltiske bosættelse, Santa Tegra, inden kursen sættes nordover. Udsigterne heroppe fra er ganske spektakulære. Følg derefter caminoen gennem byens centrum og ud mod den barske kystlinje. Fortsæt ad kyststier, skovspor og asfaltveje for at nå den lille landsby ved stranden Oia, der domineres af et kloster fra det 12. århundrede.
Vandring: ca. 15 km
Dag 8. Oia - Baiona
Dagen begynder med bittesmå marker, spredte huse og et par landsbyer langs kysten. Så begynder landskabet at ændre sig, når du krydser bjergene. En sidste nedstigning gennem landskabet og afsidesliggende landsbyer bringer dig forbi to gamle kirker og ind i det middelalderlige centrum af Baiona.
Vandring: ca. 18 km
8 dages turen fra Baiona til Santiago starter med ankomst denne dag
Dag 9. Baiona - Vigo
Når du har lagt Baionas boligområderne bag dig, bliver terrænet stadig mere landligt med landsbyer og små skove. Du følger ganske kort en travl vej, hvorefter du igen kommer gennem små landsbyer på vejen mod Vigo. Caminoen fører dig gennem Castrelos Park for at undgå at gå gennem byen.
Vandring: ca. 25 km
Dag 10. Vigo - Redondela
Følg Vigos største shoppinggade og ud af byen på en vej, der forbinder en række fredelige bjerglandsbyer med udsigt over byen, flodmundingen og havnen. Omkring halvvejs på dagens etape bliver huse til træer inden den stejle nedstigning mod Redondela.
Vandring: ca. 15 km
Dag 11. Redondela - Pontevedra
Turen går op og ned gennem skoven til Arcade, en by ved floden, der er berømt for sine østers. Du krydser den ikoniske bro og følger de gamle stenstier op gennem en anden skov. En naturskøn omvej langs floden Tomeza fuglesang og grønne omgivelser fører dig til Pontevedra. Udforsk det historiske centrum, dets atmosfæriske torve og tapasbarer.
Vandring: ca. 19 km
Dag 12. Pontevedra - Caldas de Reys
Dagens vandretur til Caldas til Reis fører dig gennem et attraktivt landskab og et skovområde til spa-byen Caldas de Reis ved floden Umio. Sænk dine trætte fødder ned det termisk opvarmede vand, når du kommer til torvet.
Vandring: ca. 22 km
Dag 13. Caldas de Reys - Padron
Begynd dagen med en let opstigning gennem en række små landsbyer og den dejlige Valga-skov. Flere imponerende kirker og stenkors flankerer ruten til flodbyen Padrón. Dette er byen, hvor St. Jakobs lig siges at være lagt til hvile af hans trofaste følgere.
Vandring: ca. 19 km
Dag 14. Padron - Santiago de Compostela
Nyd den sidste del af caminoens landlige omgivelser, inden du når frem til Santiagos travle byområder. Endelig når du ind i de gamle smalle gader i det middelalderlige centrum af Santiago. Atmosfæren intensiveres efterhånden som du nærmer dig domkirkepladsen.
Vandring: ca. 25 km
Dag 15: Hjemrejse
Muligt at tilkøbe ekstra nætter i Santiago.
Også muligt at fortsætte vandreferien til Finisterre. Der er 90 km / 5 vandredage fra Santiago til Finisterre. Forhør nærmere.
Forbehold. Antal vandrede kilometer kan variere en smule ift. den aktuelle tur afhængigt af eventuelle afstikkere, hotellernes beliggenhed osv.
REJSEPERIODE | Du kan påbegynde turen alle ugedage i perioden fra 1. marts til 31. oktober |
VANDRETURENE | Sværhedsgraden er vurderet til en Grad 2-3. Stierne er primært grad 2, mens nogle af dagsetaperne er så lange at turen tangerer en 3´er. |
INFORMATIONSMØDE | …på dit første hotel er muligt at tilkøbe. |
BAGAGETRANSPORT | Bagagen (max 1 stk à 15 kg) transporteres fra hotel til hotel, og du bærer kun en dagtursrygsæk med fornødenheder til dagen. |
OPHOLD | Du bor på 2-3 stjernede hoteller med eget bad og toilet. Ønsker du overliggerdage undervejs kan dette arrangeres. Skal oplyses ved reservation. |
FORPLEJNING | Turen inkluderer morgenmad. Dine rutebeskrivelser vil indeholde information om hvor det er muligt at købe ind til frokost. |
ALENE-REJSENDE | Kontakt os for information. |
HUND | Man kan ikke medbringe hund på denne tur. |
TRANSPORT | Turen starter i Porto og slutter i Santiago de Compostela. 8 dages turen starter dog i Baiona.
Turen inkluderer ikke transport fra/til Danmark. Som udgangspunkt kan I lave transporten til/fra destinationen billigst selv, men vi sender gerne et tilbud på flytransporten ud fra jeres ønskede kriterier Ankomsttidspunkt Dag 1 er bare en ankomstdag, hvor du checker ind på hotellet. Fly Flyv til Porto (eller Lissabon) og retur fra Santiago de Compostela. Tjek f.eks. Iberia, Lufthansa, SAS, Brussels, KLM Lokaltransport Fra Porto lufthavn kører metroen til centrum. Yderligere info i jeres afrejseinformation, som fremsendes i god tid inden afrejse. Læs også generel vejledning om transport her på hjemmesiden. |
TUROPERATØR | Portugal Green Walks er turoperatør på denne rejse, og Green Active Tours er blot formidler af rejsen til det danske marked. Turoperatøren står for alt det praktiske med hensyn til afvikling af turen, og rejsen sker iht. til deres betingelser. |
STARTDAGE Turen har afgang alle ugedage i perioden fra marts til oktober
Sæson | Pris pr. person i dobbeltværelse | ||
---|---|---|---|
Fra | Til | 8 dage fra Baiona | 15 dage fra Porto |
01.10.24 | 31.10.24 | 4.798 kr. | 7.998 kr. |
01.03.25 | 31.05.25 | 4.998 kr. | 8.398 kr. |
01.06.25 | 30.06.25 | 5.298 kr. | 9.098 kr. |
01.07.25 | 31.08.25 | 5.598 kr. | 9.998 kr. |
01.09.25 | 30.09.25 | 5.298 kr. | 9.098 kr. |
01.10.25 | 31.10.25 | 4.998 kr. | 8.398 kr. |
.
INKLUDERET |
|
||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
TILKØB
Infomøde | 375 kr. (550 kr. i Baiona) – varighed ca. 30 minutter |
Halvpension | 1.350 kr. (5 middage – 8 dages tur) / 2.750 kr. (12 middage inklusive drikkevarer) |
Enkeltværelse | 2.100 – 5.350 kr. afhængigt af turlængde/sæson. Forespørg |
Ekstra nat i Porto | 550 -625 kr. pr. person i dobbeltværelse med morgenmad (afhængigt af sæson) 950-1098 kr. pr. person i enkeltværelse med morgenmad (afhængigt af sæson) |
Ekstra nat i Baiona | (forespørgsel) kr. pr. person i dobbeltværelse med morgenmad (afhængigt af sæson) |
Ekstra nat i Santiago | 575 – 650 kr. pr. person i dobbeltværelse med morgenmad (afhængigt af sæson) 950-1125 kr. pr. person i enkeltværelse med morgenmad (afhængigt af sæson) |
Transfer Porto lufthavn til hotel | 450 kr. for bil op til 3 personer / 700 kr. for bil op til 7 personer |
Transfer Santiago hotel til lufthavn | 500 kr. for bil op til 3 personer / 700 kr. for bil op til 7 personer |
Transfer Santiago – Porto | 3.175 kr. for bil op til 3 personer / 3.700 kr. for bil op til 7 personer |
Afbestillingsforsikring | Koster 7 % af rejsens samlede pris + 1,1% af præmien i statsafgift |
Rejseforsikring | Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring |
RABAT
Børnerabat | Forhør nærmere |
Flersengsværelser | Forhør nærmere |
Tur-anbefalinger
Der er endnu ikke nogen, som har skrevet en anbefaling.
Anbefal turen til andre