Kroatien
Land
Grad 2-3
Sværhedsgrad
8 dage
Varighed
maj-okt
Periode

Guidet cykelkrydstogt i Kvarnerbugten i Kroatien

Øhop mellem 9 skønne øer i Kvarner-bugten.
Godt selskab i international gruppe med lokalguide
Bo og spis godt ombord på Comfort skibet Linda eller Deluxe skibet Andela Lora
Vælg mellem almindelig tur eller mountainbike
Badeture i stille bugter med krystalklart vand
God kombination af sejlads, cykling, solbadning, afslapning og svømmeture.

Omgivet af den høje Velebit-bjergkæde i øst og omfavnet af Istrien-halvøen i nordvest ligger Kvarner-bugtens øer. Oplev charmen ved Adriaterhavet med øhop på et klassisk kroatisk motorskib.

Cykelturene går gennem dramatiske landskaber med stenede månelandskaber og grønne bakker og fører til små havnebyer, der er rige på historie og kultur. Stille bugter med krystalklart vand indbyder til svalende badeture.

Dagen begynder med en fyldig morgenmad, så du er i stand til at udforske øernes mangfoldighed på de guidede cykelture. Det være sig den middelalderlige by Rab, den bilfri vej på Dugi Otoks højderyg eller det stille liv for beboerne på blomsterøen Molat. Hver dag nye opdagelser. Aftenerne tilbringes for det meste i maleriske havnebyer med snoede gyder. Her ligger en lang række barer og caféer og byder velkommen til en afslappende aften.

 

Skibene

De to skibe Linda og Andela Lora, sejler næsten samme program. Undtagen på dag 4, hvor Linda sejler til øen Olib, og Andela Lora sejler til den gamle by Zadar.

Linda er et charmerende 3-stjernede Comfort skib, hvor skibet Andela Lora er mere luksuriøst og kategoriseret som et 5-stjernet Deluxe skib. Fælles for skibene er den gode service og forplejning ombord.

Cykelturene

På turene med Linda bestemmer du fra 2025 selv om du vil følges med den stedkendte lokalguide eller om du vil cykle på egen hånd. Hvis du vil cykle på egen hånd får du GPX-filer som kan benyttes enten i den gratis app RideWithGPS eller hvilken som helst app efter dit valg.

Cykelleje er tilkøb, da der er forskellige valgmuligheder. På skibet Linda kan du leje en almindelig cykel eller en elcykel. På Andela Lora kan du leje elcykel eller gravel bike (racercykel med brede dæk). Vær opmærksom på at gruppen her cykler sammen, så folk på cykler uden el, skal være i god fysisk form for at følge med elcyklerne.

Parallelt med turene på skibet Linda er der også en mountainbike tur på udvalgte datoer. Her cykles en alternativ rute i terrænet. Se prisskemaet, hvilke afgange det drejer sig om. Der er en guide til hver gruppe.

Når skibene ikke sejler denne tur, sejles langs Istriens kyst

1

Dag 1. Ankomst til Omisalj. Sejlads til Cres

Individuel ankomst til Omisalj, en dejlig lille kystby på øen Krk. Check-in ombord mellem kl. 14 og 14.30. Kl. 15 stævner vi ud. Sejlturen til øen Cres tager ca. 4 timer. Om aftenen går vi en tur gennem den gamle venetianske by Cres. Typisk at ø og hovedby har samme navn her i øhavet.

2

Dag 2. Øerne Cres og Losinj

Efter morgenmaden starter vores første cykeltur fra byen Cres til Martinšćica. Her venter båden på os. Vi spiser frokost ombord under sejladsen til øen Lošinj. Måske tager vi et svømmestop undervejs. Vi lægger til i wellness-byen Mali på Losinj. Havnen med sine farverige facader og adskillige caféer har en indbydende atmosfære, hvor vi kan nyde aftenen.

Cykling: ca. 28 km

3

Dag 3. Øerne Losinj og Molat

Vi cykler sydover langs strandpromenaden og besøger den maleriske lille havneby Veli Lošinj. Vi returnerer til skibet og spiser frokost ombord. Om eftermiddagen krydser vi over til øen Molat, hvor vi cykler endnu en tur. Overnatningen bliver i den stille havn i Molat.

Cykling: ca. 20 + 10 km

4

Dag 4. Øerne Dugi Otok og Zadar

Under morgenmaden forlader skibet Molat og fører os forbi mange små øer til “krydderi-øen” Dugi Otok. Vores cykeltur starter i bugten Božava, der er omgivet af fyrretræer, agaver og tamarisk-buske. Vi cykler nordpå ad en næsten trafikfri vej. Vores tur fører os til det nordligste punkt på øen, hvor fyrtårnet Veli Rat står rank og stolt. Siden 1849 har det ledt skibe sikkert på vej. Cykelturen går bagefter sydover med flot udsigt ned over havet. Destinationen er den fredelige havn i Savar eller Bribinj. Der vil være god tid til en svømmetur om eftermiddagen, før vi fortsætter til Zadar, som i århundreder var det politiske, kulturelle og åndelige centrum i Dalmatien. 3000 års historie har efterladt sit aftryk på denne bys karakter, og der er mange ting, der skal beundres: bl.a. de mægtige befæstede mure med deres bastioner, men også den tidlige romanske basilika St. Donatus. En lokal turguide tager os med på en informativ gåtur gennem stræderne i den gamle bydel.

Cykling: ca. 32 km

5

Dag 5. Øerne Pag og Rab

Om morgenen sejler vi videre til øen Pag. I det barske, men dejlige landskab på øen støder vi på mange figen- og oliventræer. Igennem århundreder har de lokale bygget adskillige stenmure som beskyttelse mod vinden. Fra byen Mandre cykler vi nordover på den smalle halvø, indtil vi når nordspidsen. Herfra fører skibet os til øen og byen Rab. Øen Rab er et af de mest solrige steder i Europa. Øens befæstede hovedstad Rab blev bygget i middelalderen på et næs. Denne smukke og hyggelige by med sine fire berømte klokketårne er et af højdepunkterne på turen. Efter middagen kan vi udforske de smalle gyder med adskillige caféer.

Cykling: ca. 34 km

6

Dag 6. Øerne Rab og Krk

I dag cykler vi en rundtur gennem varierede landskaber på øen Rab. Vi starter fra den gamle bydel og cykler langs kystpromenader, gennem skyggefulde skove og forbi afsondrede bugter. Efter at være vendt tilbage til båden starter vi vores sejltur mod øen Krk. Undervejs forsøger vi at gøre stoppe for en forfriskende svømmetur fra båden. Vi tilbringer aftenen i den historiske by Krk.

Cykling: ca. 25 km

7

Dag 7. Øen Krk

Vi cykler over øens højderyg, der er dækket af duftende maki. En dal med vinmarker danner kulissen for vores videre færd, før vi når den lille museumsby Vrbnik i nordøst. Byen er opført på en 50 meter høj klippe. Den er omgivet af vinmarker og er hjemsted for den berømte hvidvin Žlahtina. Vrbnik har en anden særegenhed. En af de smalleste gader i verden.
Vi fortsætter hen over øen gennem gamle landsbyer og tæt vegetation til Omišalj. Undervejs har vi mulighed for at svømme i bugten ved byen Soline.
Ferien sluttes af med et muntert aftenmåltid i samvær med dine rejsefæller.

Cykling: ca. 45 km

8

Dag 8: Hjemrejse

Efter morgenmaden er der afmønstring kl.9.

Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i rejseprogrammet, afhængigt af vind- og vejrforhold eller andre omstændigheder, som vi ikke har indflydelse på.

Cykeldistancerne er vejledende og kan variere lidt fra tur til tur og om det er på standardturen eller PLUS-turen.

REJSEPERIODE Turen sejles søndag til søndag på udvalgte søndage fra maj til oktober

Om sommeren er det som regel meget varmt i Kroatien. På vandet er der sædvanligvis mere behageligt.

I for- og eftersæson er det lidt køligt om morgenen, men det bliver hurtigt varmt, når solen står højere på himlen. I foråret er badevandet stadig lidt køligt, hvorimod vandet holder på varmen helt hen i oktober.

CYKELTURENE Sværhedsgraden er vurderet til en Grad 2-3
Dagenes cykeldistancer ligger på 25-45 km. Der cykles i bakket terræn i højder op mellem 200-500 meter. Ind imellem er der længere og stejle bakker, hvor det er tilladt at trække cyklen. Der er ikke noget tidspres. Vejene er primært asfalterede. Du skal være i jævnt god form og cykle med jævne mellemrum.Turguiden giver hver dag information om dagens cykeltur. Ønsker du at blive ombord på båden i stedet for at cykle, er der mulighed for det.Denne tur er primært en guidet grupperejse. Ønsker du at cykle på egen hånd, så rådfør dig med guiderne ombord.
BØRN Børn på minimum 10 år, og som er i god fysisk form og har tidligere erfaring med cykelferie er velkomne.
For børn med en højde på min. 120 cm tilbydes børnecykler til leje.
CYKELLEJE Almindelig cykel med 21 eller 24 udvendige gear og håndbremser.
Damecykel findes i 2 størrelser til personer over og under 160 cm.
Herrecykel til personer over 180 cm.
Elcyklerne findes i flere forskellige modeller af høj kvalitet.
Cykelleje inkluderer leje af vandafvisende sidetaske.
Tyveri- og skadesforsikring kan tilkøbes.NB. På den mere luksuriøse tur med Andela Lora kan der kun lejes el-cykel eller racercykel, eller mountainbike, hvis man har valgt den tur med justerede ruter til mountainbike.
CYKELHJELM Brug af cykelhjelm på turen er obligatorisk. Medbring din egen hjelm, som passer til dig. Der er få hjelme til leje ombord.
OPHOLD Der er mulighed for at vælge mellem 2 skibe i forskellige kategorier.

Hotelskibet Linda er i kategorien Comfort. Skibet er en slank motorbåd bygget i træ i 1955 og renoveret i 2006.

Der er 14 gæstekahytter på 7-8 m2 med eget bad/toilet. Vælg mellem enkeltsenge og dobbeltseng med gode madrasser.
Rummelig og smagfuldt indrettet salon med træborde. Udendørs, overdækkede siddeområder, så man kan sidde i skygge.
Stort soldæk øverst med madrasser til solbadning og afslapning.

Deluxe skibet Andela Lora er fra 2012. Det er 40 meter langt, har 17 kahytter på 12-14 m2 og plads til ca. 36 gæster.

FORPLEJNING Hver dag serveres morgenmad og et eller to varme hovedmåltider ombord
TRANSPORT Turen starter og slutter i Omisalj, tæt på Rijeka Lufthavn.

Turen inkluderer ikke transport fra/til Danmark. Som udgangspunkt kan I lave transporten til/fra destinationen billigst selv, men vi sender gerne et tilbud på flytransporten ud fra jeres ønskede kriterier

Ankomsttidspunkt  Check-in på båden er mellem kl. 14 og 14.30. Afsejling kl.15.

Fly  Flyv til Rijeka.
Fra København: Forbindelse med Lufthansa via München
Fra Hamborg: Direkte fly med Eurowings, samt Croatia Airlines/Lufthansa via München.

Alternativt kan man vælge at flyve til Zagreb lufthavn, der ligger 2 timers kørsel væk.

Fra København kan anbefales LOT Polish Airlines via Warsawa, ellers tjek Croatia Airlines, Lufthansa og Brussels.

Fælles transfer
Fra Rijeka lufthavn til båden (15 minutter)

Fra Zagreb Lufthavn er der fælles transfer kl. 12.15.
På hjemturen er I tilbage i lufthavnen ca. kl. 11.

Yderligere info i jeres afrejseinformation, som fremsendes i god tid inden afrejse.

Læs også generel vejledning om transport her på hjemmesiden.

TUROPERATØR Radurlaub ZeitReisen GmbH er turoperatør på denne rejse, og Green Active Tours er blot formidler af rejsen til det danske marked. Turoperatøren står for alt det praktiske med hensyn til afvikling af turen, og rejsen sker iht. til deres betingelser.
Antal rejsedeltagere Rejsen gennemføres ved minimum 14 rejsedeltagere.
Når vi booker turen, får vi oplyst om afrejsen er garanteret.

STARTDAGE  Turen har afgang på udvalgte fredage i perioden april til oktober (de dage hvor skibene ikke sejler denne tur, sejler de langs Istriens kyst).

Tomme felter i prisskemaet indikerer at der IKKE er en afgang.

Når du booker, kommer den billigste pris på standardturen med kahyt under dæk frem.
Ønsker du kahyt over dæk, skriver du det bare som note i Bookingformularen. Så retter vi din bestilling til.
Det samme hvis der både er en standardtur og en PLUS-tur på samme dato, skriver du bare i Bemærkninger at du ønsker PLUS-tur.

Kan du ikke se hele prisskemaet på mobilen, så vend telefonen horisontalt.

Rejseperiode Standardtur – Comfort-båd

Dobbeltkahyt pr. person

PLUS-tur – Deluxebåd

Dobbeltkahyt pr. person

Fra Til Under dæk Over dæk Under dæk Over dæk
18-04-25 25-04-25 13.498 kr. 15.398 kr.
25-04-25 02-05-25 7.498 kr. 9.398 kr.
02-05-25 09-05-25 14.998 kr. 16.898 kr.
09-05-25 16-05-25
16-05-25 23-05-25 14.998 kr. 16.898 kr.
23-05-25 30-05-25 9.798 kr. 11.698 kr.
30-05-25 06-06-25 UDSOLGT UDSOLGT
06-06-25 13-06-25 9.798 kr. 11.698 kr.
13-06-25 20-06-25
20-06-25 27-06-25 9.798 kr. 11.698 kr.
27-06-25 04-07-25 16.498 kr. 18.398 kr.
04-07-25 11-07-25 9.798 kr. 11.698 kr.
11-07-25 18-07-25 9.798 kr. 11.698 kr. 14.998 kr. 16.898 kr.
18-07-25 25-07-25 UDSOLGT UDSOLGT
25-07-25 01-08-25 UDSOLGT UDSOLGT 13.498 kr. 15.398 kr.
01-08-25 08-08-25 UDSOLGT UDSOLGT
08-08-25 15-08-25 UDSOLGT UDSOLGT 13.498 kr. 15.398 kr.
15-08-25 22-08-25 UDSOLGT UDSOLGT
22-08-25 29-08-25 9.798 kr. 11.698 kr. 16.498 kr. 18.398 kr.
29-08-25 05-09-25 9.798 kr. 11.698 kr.
05-09-25 12-09-25 16.498 kr. 18.398 kr.
12-09-25 19-09-25 16.498 kr. 18.398 kr.
19-09-25 26-09-25
26-09-25 03-10-25 9.798 kr. 11.698 kr.
03-10-25 10-10-25
10-10-25 17-10-25 8.698 kr. 10.498 kr.
17-10-25 24-10-25 14.998 kr. 16.898 kr.
24-10-25 31-10-25 7.498 kr. 9.398 kr.

Turene bliver udsolgt hurtigere, end vi kan nå at følge med til at opdatere ovennævnte skema. Derfor kan en tur godt være udsolgt, selv om det ikke er noteret.
Pladsen er først garanteret, når du har modtaget en ordrebekræftelse på turen.

INKLUDERET 
8 dages krydstogt på skib med besætning
7 nætter i delt dobbeltkahyt med eget bad/toilet
2 x helpension, 5 x halvpension
Guidede cykelture som beskrevet med engelsk-talende guide
Oversigtskort over cykelturene (ombord)
Sengelinned og håndklæder
Afrejseinformation på dansk og engelsk
IKKE INKLUDERET
Transport fra/til Danmark
Drikkevarer
Drikkevand (60 € – betales kontant ombord)
Drikkepenge til guider og besætning

TILKØB

Enkeltkahyt Der findes ingen enkeltkahytter, men mod et tillæg kan man få en dobbeltkahyt som enkeltkahyt (begrænset antal / altid på forespørgsel)50% tillæg

Ønsker du at dele kahyt med en anden rejsende af samme køn, er dette noget vi kan forespørge på.

Cykelleje – hybridcykel 650 kr. (tyveri-/skadesforsikring 80 kr. – frivillig)
Cykelleje – elcykel 1850 kr. (tyveri-/skadesforsikring 200 kr. – frivillig)
Transfer til båden Fra Rijeka Lufthavn: – pris på forespørgsel
Fra Zagreb Lufthavn (eller centrum) : – pris på forespørgsel
Hotel i Omisalj På forespørgsel
Hotelpakke Zagreb
2 dg/1 nt
På forespørgsel
Hotelpakke inkluderer
  • Transfer fra lufthavn til hotel
  • 1 nat på 3 eller 4 stjernet hotel med morgenmad
  • Guidet byrundtur (evt. entréer ikke inkluderet)
  • Aftensmad på lokal restaurant
  • Transfer fra hotel til skib

Turen kan kun arrangeres ifm. cykelkrydstogtet.

Afbestillingsforsikring Koster 7 % af rejsens samlede pris + 1,1% af præmien i statsafgift.
Rejseforsikring Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring

RABAT

Børnerabat Børn under 16 år får 25% rabat
Flersengskahytter 3. person i kahyt får 50% rabat uanset alder. Kun muligt under dæk.

 

Stenstrand
Cykelguiden byder på kage
Udsigt over buskads og havneby
Cykelguide Kvarnerbugten
Udsigt fra øen Dugi Otok
Indsejling til Veli Losinj
Cyklerne er med ombord på cykelkrydstogtet
Udsigt ned over Osor på øen Cres
Sejlbåde i havn ved Mali Losinj
Havnemiljø fra Mali Losinj
Cykling langs vandet på Losinj
Cykling langs vandet på Losinj
Vrbjnk på Krk
Træskibet Linda. Cykelkrydstogt Istrien
Agterdæk med udsigt. Cykelkrydstogt Istrien
Dobbeltkahyt. Cykelkrydstogt Istrien
Salonen på Linda. Cykelkrydstogt Istrien
Soldæk med madrasser. Cykelkrydstogt Istrien
Det 5-stjernede Deluxe skib Andela Lora for kaj i Kroatien
Det 5-stjernede Deluxe skib Andela Lora
TWIN kahyt over dæk på Andela Lora
Kahyt under dæk på Andela Lora
Kahyt under dæk på Andela Lora